Da Elisabeth (Søs Egelind) pludselig falder om til sin egen fest, bliver der sat gang i en kædereaktion af begivenheder. Det viser sig, at Elisabeth har nyresvigt, og Torben (Søren Spanning) sætter nu ALLE sejl ind på at finde en ny nyre til hende. Ingen af naboerne matcher dog Elisabeths blodtype, så da det pludselig viser sig, at hun har en tvillingesøster, aner Torben håb. Desværre er søsteren stærkt religiøs og må derfor ikke donere organer. Dette leder til en intens strid mellem Torben, Lise og Jehova, og hjemmeværnsmanden skyer ingen midler, for at udføre sin mission.
Samtidig går det op for ægteparret Astrid (Anette Støvelbæk) og Kim (Henrik Prip) at livet kan slutte meget pludseligt, og de bliver i tvivl om, hvorvidt de har nået at opleve alt det vilde, som de gerne vil. Tilfældigvis støder de ind i Astrids ekskæreste (Penis) Per (Claes Bang), og en middag mellem Per, hans kone Karina (Mia Lyhne), Astrid og Kim, udvikler sig pludselig til et noget mindre påklædt foretagende, da Per og Karina indvier det betuttede par i deres tendenser til swinger-sex.
Mens de voksne karakterer således skejer ud på forskellige måder, står Kim og Anettes datter Selma (Bebiane Ivalo Kreutzmann) midt i det hele og får hårdt brug for sine synske evner, for at alt ikke skal gå helt så galt, som det ellers kunne.
Transformationen fra serie til biograffilm er lykkedes yderst godt, og både karaktererne og historien kan bære det. Filmens billeder er lækre at se på, farverne er godt skruet sammen, og animationerne i starten er flotte og passer godt til filmens univers.
Selvom historien udspiller sig på en lille undselig og (på ydersiden) gennemsnitlig villavej, kommer den rundt om mange af livets store emner som at have mod, at være anderledes, at kæmpe for det man tror på, og at man måske i bund og grund har alt, hvad man ønsker sig. Disse store aspekter er pakket fint ind i små afsluttede historier, som serverer det hele på en sjov og indbydende måde. De groteske og absurde situationer er godt udtænkt, og man er dejligt underholdt hele vejen igennem.
Skuespillet er gennemført og karaktererne troværdige. Og selvom man ikke har set serien Lærkevej, kan man sagtens følge med i filmen. Selvfølgelig er der steder, hvor man kan se, at der er gået ting forud, som man ikke kender til, men det er blot med til at gøre set-uppet mere realistisk. I den virkelig verden dumper folk jo heller ikke ned fra himlen og lever deres liv fra status quo som 38årige, alle har en historie. Man bliver lukket ind i Lærkevejs univers på en blid måde, så alle kan følge med, og det faktum, at filmen er bygget over en serie, fungerer som en styrke.
Det mystiske element, der kommer ind i kraft af Selmas synske evner, giver historien et klædeligt pift, og forstærker fornemmelsen af, at hændelserne handler om noget større, end en svigtet nyre og et uroligt ægteskab.
Alt i alt en dejlig film som efterlader en med et smil på munden og lidt tanker i hovedet.