Skriv en kommentar
Året er 1893 og vi er i Indien. Landet er en koloni under britisk styre. Landet er delt ind i flere forskellige territorier, som hver er underlagt en kongelig indisk leder, og disse ledere er ofte i krig med hinanden. Det britiske styre har placeret en kontrolpost mellem to af disse territorier og forsøger, at holde parterne fra at bekrige hinanden. Vi følger majestæten i ét af områderne, som har fået sit palads besat og omvendt til kontrolpost af de skånselsløse britiske tropper, under ledelse af Kaptajn Andrew Russell (Paul Blachthorne), som kræver en næsten ubetalelig skat, Lagaan, af majestæten for det britiske styres hjælp. I sidste ende er det naturligvis landsbybønderne, undersåtterne, der kommer til at betale med de afgrøder, de får ud af deres jorder. Den britiske kaptajn tror, han kan gøre hvad han vil med de indiske undersåtter, og beslutter sig for, at fordoble den skat, de skal betale til ham. Det har ikke regnet i meget lang tid og bønderne frygter, at de slet ikke selv kan overleve, så hvis de skal betale det dobbelte, vil mange af dem sulte. Kaptajnen Russell og Bhuvan (Aamir Khan), lederen af landsbyen, indgår et væddemål. De spiller et spil cricket og hvis bønderne vinder, skal de ikke betale skat i de næste tre år, men hvis de taber, skal de betale tredobbelt skat næste år.
Det skal siges, at Lagaan er en Bollywood-film af den traditionelle slags. Disse film er kendetegnet ved, at de er meget storladne med en masse farverige kostumer og farver, og så bryder skuespillerne af og til ud i sang, når de har noget vigtigt på hjerte. Det er altid meget nemt, at se hvem der er de onde og hvem der er de gode i filmen. Der overspilles til den helt store guldmedalje og der bruges, både i dialogen og i historien, en hel del klichéer, som har hjemme i mangen en amerikansk mainstreamfilm. Men alt det er fuldstændig ligegyldigt. Bollywood-film kan sammenlignes med musicals og man skal give sig helt og aldeles til filmen, for ellers fænger den ikke. Man skal ikke sidde og tælle klichéerne eller tænke på hvorfor den er så forudsigelig. Der bliver produceret cirka 800 spillefilm i Bollywood hvert år, men det er desværre ikke så mange af disse film, der kommer ret langt ud over de indiske grænser. I kølevandet på den enormt succesfulde Crouching Tiger, Hidden Dragon (2000), er det dog klart, at der er et marked for film om eksotiske kulturer, som Kina og Indien, i vesten. Førnævnte film modtog da også fire oscars, blandt andet for bedste udenlandske film. Lagaan blev da også nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film i 2001. Det er også de store stjerner i Indien, der har rollerne i denne film, og de gør det utrolig godt. Musikken er rigtig god og lyder lidt som vores musik her i vesten. Musikken bliver da heller aldrig irriterende, som vi af og til oplever det i musicals.
Det er så dejligt og befriende, at se denne fantastisk velproducerede rutschebane af en film udfolde sig. Man glædes sammen med bønderne og bliver vred på vegne af landsbyen, når den onde kaptajn Russell igen og igen demonstrerer det britiske hovmod overfor landsbyen. Filmen blander sport med politiske intriger, romantik med ondskab, lavkomik med meget seriøst drama, som det er traditionen i Bollywood-film. De næsten fire timer var ovre på ingen tid og man ønskede næsten, at den kunne fortsætte et par timer endnu. Jeg håber alle vil gå ind og se denne film, for det er simpelthen en fremragende film. Det er en hyldest til kærlighed, ærlighed, mod og medmenneskelighed. Jeg giver den i hvert fald 6 stjerner ud af 6.
