Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Alé er blevet taget fra sin mor som spæd og er vokset op i et narkomiljø i Rio De Janeiros favelaer. Sandro er vokset op med sin mor, men da han er ti, bliver hun bestjålet og stukket ned på den café, hvor hun arbejdede. Sandro bor hos sin tante en kort tid, inden han stikker af, han savner sin mor og er bange, og han kan ikke holde ud at være hos tanten. Han vil til Cocacabana, som hans mor altid fortalte ham om. Sandro er egentlig vores hovedperson, men han støder ind i Alé flere gange, og de lever et meget parallelt liv på gaderne i Rio De Janeiro, hvor børnene sniffer lim for at glemme livets uudholdeligheder. Last Stop 174 er en film, som maler et uskønt, ulækkert og usencoreret billede af gadebørns liv. Sult, kriminalitet og korruption er hverdag for disse børn og unge, de har ingen de kan stole på og ingen rettigheder. Filmen skildrer generelle udlandsproblemer og forsøger at give en forklaring på, hvorfor nogen går så langt, at de kapre en bus og tager mennesker som gidsler, hvorfor de slår ihjel, stjæler og prostituere sig, og så skal man ikke glemme, at det er en sand historie.
Hvis du er meget sart af sind er Last Stop 174 ikke noget for dig. Ikke fordi der er meget udpenslede voldscener eller fordi der er mere blod end i andre film, nej det ligger i selve filmens tone. Du møder nogle mennesker, som i bund og grund ikke er onde, de vil ikke nødvendigvis skade dem, som er omkring dem, men de er så langt udenfor rækkevidde, at det er for sent at hjælpe. Den er barsk og usødet, håb er der ikke meget af, nærmere afmagt, vrede og sorg. Den er propfyldt med rå realisme, og der er ikke nogen amerikansk happy-ending, for sådan er verden ikke. Dette er en film du skal se, hvis du vil have realiteterne, hvis du vil have sandheden serveret uden det lyserøde filter. Alligevel er Last Stop 174 ikke helt håbløs. Selvom de unge har givet op, selvom afmagten har spoleret dem i at få et ordentligt liv, så er der stadig nogle, der forsøger at hjælpe dem. Vi ser moren, der forsøger at finde den dreng hun ikke har set i 18 år, vi ser hjælpeorganisationerne, selvom de ikke fylder meget, som forsøger at afhjælpe de sociale problemer og redde børnene fra sultedød. Vi oplever mennesker, som alle foragter, folk der stjæler og slår ihjel, men samtidig er der altid nogen, der vil græde over tabet af dette menneske, lige meget, hvad han har gjort.
Last Stop 174 kan helt sikkert anbefales, den fastholder dig i spænding hele vejen igennem og den får dig helt sikkert til at tænke over, hvordan det er man behandler mennesker.
PAN Vision.
