Skriv en kommentar
De første vi ser, er et close-up af en imponerende skov, der toner frem på lærredet med solen dansende smukt og poetisk i et stille spindelvæv. Alt ånder tilsyneladende fredelig idyl, og tankerne ledes af titlen hen på minimalisme og den voksende bevægelse i USA, der i stigende grad lever ”off-grid” og med så få fodspor som muligt i en tilstræbt bæredygtig levevis.
Vi er derfor ikke spor overraskede, når vi ser Will (Ben Foster) undervise sin teenage-datter, Tom (Thomasin Harcourt McKenzie), i planter og overlevelse. De har levet off-grid i årevis i skovene i Portland, Oregon, hvor de bor alene i det smukke landskab, der dog er langt fra romantisk, når jorden er våd og maden knap.
Det viser sig dog hurtigt, at der er mere under overfladen end det første smukke billede, og vi opdager at de lever i skjul og for alt i verden ikke må blive opdaget. De bor nemlig i et nationalpark-område, al camping er forbudt, og Will har PTSD af en slags, der gør ham ekstremt skeptisk over for mennesker.
Ved et enkelt fejltrin bliver deres fredelige eksistens knust, og de bliver tvangsfjernet af de sociale myndigheder, der skal udrede deres sag. I bedste overbevisning bliver de flyttet tilbage til det samfund de er flygtet fra, og de må forsøge at tilpasse sig en verden, der efter livet i skoven virker som en fremmed planet. Både for Will og Tom, men også for tilskueren, bliver de skærende kontraster tydelige, da de uundgåeligt konfronteres af virkeligheden i form af myndigheder, typehuse og tv-skærme, samt behov for at blive opfattet som ”gode borgere”.
Leave no Trace er skrevet og instrueret af Debra Granik, som også skrev og instruerede den anmelderroste og oscarnominerede Winters Bone (2010). Historien er baseret på romanen My Abandonment af Peter Rock.
Filmen er well-paced, troværdig og Debra Granik formår at få det bedste skuespil frem i Ben Foster, der spiller Will, og Thomasin Harcourt McKenzie, der spiller datteren Tom. De udviser en stor omsorg for hinanden og en gennemslagskraftig indlevelse i rollerne, hvor datteren passer godt på sin far, der omvendt har sikret at hun, på trods af livet i skoven, intellektuelt er langt foran sin alder.
Det er en rørende og gribende fortælling, der viser alle detaljerne i hvordan de overlever med mad på bål og særlige måder at fange regnvand på. Vi bliver derved langsomt ledt ind i deres univers, hvor vi også ser at Will er plaget af onde drømme. Men vi får ikke fortalt, hvad de gemmer sig for eller hvorfor. Det er derfor en fortælling i nuet, hvor vi som publikum får lov at drage egne konklusioner.
Cinematografi og klipning er i top, med skoven som rammen for historien, der ved lyd, billede og små nuancer bliver levendegjort og rækker langt ud fra lærredet. Sammen med den lidt stive dialog, underbygger den det usædvanlige i, at de lever uden for kontakt med omverdenen.
Leave no Trace er en stærk fortælling fra start til slut, og er en af den slags små perler man husker og tænker tilbage på.
Filmen kan ses i Cinemateket den 17.-24. oktober – samt den 26. og 28. oktober. Første visning er gratis for medlemmer af Cinemateket. Tilladt for børn over 15 år
Trailer:
