Der er ingen tvivl om at vi har at gøre med en- som udtrykket nu engang hedder – ”ægte Clausen film”. Det indebærer romantisering af det mere rå storby-billede, i det her tilfælde Vesterbro, en rap københavner replik og skæve eksistenser fra arbejderklassen eller længere nede i det sociale hierarki. Og som Clausen selv siger er en ægte Clausen-film en film der blander humor med alvor.
Og det er netop det element der fungerer rigtig godt for Clausen og "Ledsaget Udgang".
John (Erik Clausen) sidder i fængsel. Hans mindre kløgtige søn skal giftes og John har derfor fået bevilliget en ledsaget udgang. Fængselsbetjenten der skal ledsage ham er den noget naive jyde, Bo.
John er ærke-københavner og vil snuse lidt til hans gamle kvarter, Vesterbro, før brylluppet. Hans umiddelbare plan er at stikke af med hans kæreste, massagepigen Lisbeth (Ditte Gråbøl), Fængselsbetjenten er dog ikke så nem at løbe om hjørner med som han umiddelbart virker til. Dagen udvikler sig vildt og begivenhedsrigt og ikke som John havde planlagt det.
Clausen-klichéerne hagler ned over filmen: Jyde vs. Københavner, det nedre lag af samfundet, det rå København og så selvfølgelig Clausen i hovedrollen og Kim Larsen på lydsporet.
Men det fungerer. Dialogen er morsom, handlingen uforudsigelig og skuespillet fremragende. Der er castet efter de helt rette karakter-portrætter og meningen er vel at holde af de udfra sete sørgelige eksistenser.
Historien har ikke meget på sig, så det er de finurlige dialoger, de unikke karakterer og de uventede episoder der redder filmen.
Erik Clausen vil gerne tale for ”de fattige” og hans hæderlige portrætter af folket giver en romantisk heltestatus. ”Ledsaget Udgang” er en underholdende film der let kan blive en lille, folkekær film i de danske biografer de næste ugers tid.