Julie (Sidse Babett Knudsen) er blevet forladt af sin kæreste René (Martin Kongstad). Hun plages af jalousi, bitterhed og hævngerrighed – og Sidse Babett Knudsen spiller fantastisk, som hysterisk gimpe. Derudover lånte Julie sin sofa til Mogens (Bjarne Henriksen) – bare for en weekend. Men det er to år siden nu. Og han får hele tiden besøg af sine to luddovne venner, Steffen (Nikolaj Kopernikus) og Thomas (Troels Lyby). Det var nemlig dengang i 90'erne, hvor der ikke fandtes aktiveringskrav, så man kunne drive den af på dagpenge i årevis – og det udnytter de i den grad. De drikker øl, ser fodbold, belurer den smukke kvinde der bor overfor, mens de på mere eller mindre lovlig vis forsøger at skaffe penge til fodboldkampen i næste uge.
Den sort/hvide, skæve komedie er filmet på tolv dage, uden manuskript og på et meget lille budget. Scenerne og replikkerne er improviseret og blevet til i et samarbejde mellem skuespillerne og instruktøren Jonas Elmer, og det giver et nærvær og en naturlighed i scenerne. Samtidig har filmen ikke noget egentligt plot, men man har fornemmelsen af at hænge ud med vennerne i et par dage.
Filmen indvarslede dogmebølgen, med sin umiddelbare og dokumentaristiske stil. Men på trods af at den vandt både en Bodil og en Robert for bedste danske film er Jonas Elmers spillefilmsdebut ikke blevet udgivet på DVD (før nu) og det er sket takket være Filmmagasinet EKKO, der tog initiativ til at indsamle penge i deres netværk til udgivelsen.
Filmen handler om mænd og kvinder, kærlighed og 90'er dagdriveri. Der er mange scener med mandesnak, fordbold og øldrikkeri, men også en plads til en god tøsesnak, hvor Julie og hendes veninde diskuterer topslikker-teorien. Altså teorien om at grimme mænd er nødt til at kompensere for det uheldige ydre ved at være helt vildt gode til at slikke fisse! Og det er super uretfærdigt, fordi det er Julie, der har lært René at være en top-slikker – og nu er der en eller anden, dulle der får glæde af det!