Skriv en kommentar
Krigsfilm er fortællinger, der kan vinkles på flere måder. Under anden verdenskrig defineredes genren fra en Hollywoodoptik. Her fremstod mange af filmene som mytologisk vinklede historier om amerikanske troppers heltemod og sammenhold. Med tabet af optimisme tog antikrigsfilmene over ved Vietnamkrigen. Her skabtes film som Altmans ”Mash”, Ciminos ”Deer Hunter” og Coppolas ”Apokalypse Now”. Det var tragiske film, der handlede om krigens meningsløshed.
Ofte er det en balance, om en krigsfilm formår at fortælle en god historie, der formår at række videre og diskutere på det mytologiske plan.
En af nøglepersonerne i nyere krigsfilm er naturligvis Steven Spielberg, der i sit omdiskuterede mesterværk ”Saving Private Ryan” skabte et æstetisk banebrydende værk, der omdefinerede anden verdenskrigsfilmenes æstetik samtidigt med, at den beskæftigede sig moralsk med krigens ofre. Og med Spielberg bag filmen som producer er der et godt og solidt fundament.
I Clint Eastwoods ”Flags of our Fathers”, der havde dansk biografpremiere for et halvt år siden, var vi igen med ved anden Verdenskrig. I denne film fulgte vi en gruppe soldater, der fik evident betydning for amerikansk historie. Den flok af fire soldater, der plantede det amerikanske flag på den japanske ø Iwo Jima efter en hård og blodig kamp om klippeøen. Dette billede blev senere det billede, der samlede de amerikanske værdiger som heroisme og storhed i et.
Med ”Letters from Iwo Jima” er vi tilbage på den sagnomspundne vulkanø. Men vores point of view er flyttet fra de amerikanske angribere til de japanske soldater, der kæmpede til sidste mand for at holde de teknologisk overlegne amerikanere væk fra det japanske territorium. Det er et noget enestående projekt, som Clinten dermed har kastet sig over. Alene det at lave to film om den samme krigshandling er uden sidestykke i filmhistorien.
Og ”letters from Iwo Jima” er en meget vellykket film, der får yderligere kraft igennem sin kontekst. Men først lidt om filmen. Vi følger her den øverstkommanderende for de japanske tropper, General Tadamichi Kuribayashi (Ken Watanabe) og hans mænd. Kuribayashi fremstår som en idealist, der kæmper for sit hjemland, selvom han har en amerikansk uddannelse bag sig. Rundt om ham får vi små sidehistorier, der omhandler soldater på alle niveauer. Mest følger vi Saigo (Kazunari Ninomiya), der er en ung bagersvend, hvis højeste ønske er at slippe ud af krigen med sit liv i behold for at vende hjem til sin elskede kone og deres nyfødte barn.
Filmen er simpelthen skruet fantastisk sammen. Den har en vedvarende spænding og bliver aldrig uvedkommende. Krigens gru skildres i samme æstetik som ”Saving Private Ryan” og ”Flags of our Fathers”, hvor de matte blågrå billeder og den dramatiske kameraføring fortæller os, at vi virkelig er under anden verdenskrig på en øde og gold vulkanø.
Japanerne kæmper heroisk og gemmer sig i vulkanbjergets huler. På den måde skabes der rum for, at soldaterne kan nå at snakke sammen og derved indirekte reflektere over krigen og deres egen position i dette ærefulde selvmordshelvede.
”Letters from Iwo Jima” er de glemte soldaters historie. Den er gravet op af hulernes dyb og leveret sublimt til seeren, der både føler med soldaterne og bliver klogere undervejs.
Clintens karriere startede som hårdkogt skuespiller, der via selvtægt og store guns langede one liners og kindheste ud til korrumperede skurke. I sin instruktørkarriere viser han endnu engang, at han er en visionær type, der i sin fremskredne alder ikke er bange for at gå nye veje.
”Unforgiven” (1992), ”Mystic River” (2003) og ”Million Dollar Baby” (2004) alle film der er sublime i hver deres genre, og nu har Clinten med ”Letters from Iwo Jima” skabt en unik krigsfilm. En film, der tør fortælle om patriotisme og krigens rædsler fra japanske soldaters synspunkt, og gudskelov for det.
Filmen er som enkeltstående værk bedre end ”Flags of our Fathers”, men i sammenhæng med hinanden opnår begge film en større styrke og bringer os både i dybere dialog med krigsfilmen som genre og med krigens generelle væsen.
Så sæt dig i den japanske soldats sted ved at indløse billet til ”Letters from Iwo Jima” og oplev anden verdenskrigs gru fra en ny vinkel.
