Skriv en kommentar
Det er egentlig utroligt at dette års Cannes vinder af bedste manuskript, Leviathan, ikke er blevet forbudt i Rusland. Filmen er nemlig en tydelig og næsten direkte kritik af et Rusland, hvor almindelig retslig sikkerhed ikke er en kendsgerning, og hvor sorgerne druknes i uanet mængder Vodka.
I filmen følger vi Kolja og hans familie bestående af hustru Lilja og sønnen Roma, som Kolja har fra et tidligere ægteskab. Familien bor i et hus som Kolja selv har bygget på en bakketop med udsigt over den lille havneby ved Kolahalvøen. Husets utrolige beliggenhed betyder dog også, at byens borgmester, Vadim, har store planer om at bygge et kommunikationscenter på selv samme grund, og forsøger derfor med alle midler at fratage Kolja hans ejendom. Med hjælp fra sin gamle kammerat og advokat, Dimitri, forsøger Kolja at tage kampen op imod borgmesteren i retten, men de to venner opdager hurtigt, at lov og retfærdighed ikke eksisterer i hos den udøvende magt.
Det er en nådesløs og brutal fortælling, som Zvjaginstev visualiserer med Leviathan. Filmens titel refererer til et havuhyre fra det gamle testamente, som er svært at slå ihjel, og det er ikke svært at se sammenligningen mellem det ukuelige bæst og den korrupte stat, som borgmesteren og hans stab repræsenterer. For Vadim har magten i sin hånd, og er ikke bange for at bruge ufine metoder for at få, hvad han vil have.
Den uhyggelige og ofte deprimerende tone i Leviathan bliver understreget af filmens skuespillere, som spiller med en utrolig intensitet og autenticitet. Aleksey Serebryakov leverer en stærk præstation som den retfærdighedssøgende Kolja, som udover at starte en magtkamp med byens borgmester, må kæmpe med at holde sammen på sin familie. Elena Lyadova er fantastisk som den smukke men introverte Lilja, som drømmer om mere end at rense fisk på havnen med de andre kvinder fra byen, og som indleder et skæbnesvangert forhold til Dimitri.
Bedst af alle er dog næsten Roman Madyanov, som både er frastødende og fascinerende som den fedladne og grusomme Vadim. Madyanov står for flere af filmens bedste øjeblikke, som i scenen hvor Vadim opsøger Kolja i en gigantisk brandert, eller mødet med Dimitri i et face-off på Vadims kontor, hvor der meget sigende hænger et billede af Putin i baggrunden og skuler ned på Dimitri, som en understregelse af filmens reelle budskab og fokus. Leviathan er en intelligent og smuk film, som alle burde se, og som for undertegnede var en og anderledes og interessant filmoplevelse.
