Serien om Inspector Morse hører til blandt nogle af de allerbedste britiske kriminalserier. Filmatiseret første gang allerede tilbage i 1986, nødte mand den mavesure, øldrikkende Inspector Morse, der kørte rundt i sin jaguar og fandt mordere til tonerne af Puccini. Som alle gode, klassiske detektiver havde Morse en medhjælper, hans Watson var den unge betjent Lewis. Al interessant karakterudvikling var selvsagt fokuseret på hovedrollen, mens Lewis mere eller mindre blot var stik-i-rend-dreng.
Eftersom John Thaw er død, og ingen med blot lidt kritisk sans ville vove at kaste sig over rollen som Inspector Morse, har man forsøgt sig med at give Lewis en tur ved styrepinden.
Hvis man skal gøre en vaniljebudding spændende skal der lidt ekstra til, og den tidligere kedelige mand Lewis skal naturligvis have lidt karakter.
Fra at have været et mondænt familiemenneske, der overlod karakterafvigelserne til Morse, har man nu udstyret ham med en afdød kone og et ophold i udlandet. Tilbage i Oxford løser han nu mord i et forsøg på at følge i sin gamle chefs fodspor, og har naturligvis til lejligheden fået sig en makker, den unge Hathaway.
Det hele er faktisk ganske vellykket, og det først og fremmest fordi man holder sig til den gode, gamle opskrift og der ikke er så meget slinger i valsen. Fans af Morse og genren generelt kan med ro og mag investere i Lewis. Især er det ganske vellykket at man har beholdt Lewis i Oxfords universitetsmiljø, der altid er en fascinerende verden, samt et fantastisk sted at lede efter hemmeligheder.
I seriens anden sæson afsnit 1-4 møder kastes makkerparret ud i sager der spænder vidt. Lige fra forsvunden litteratur, myrdede universitetslektorer, døde præster og unge kvinder, der kidnappes. Alt i alt en fin lille krimiserie, der sagtens kan stå alene.
SF/Fox</a