Skriv en kommentar
Det undrer mig temmelig meget. Hvad dog? Ja, at denne animerede film er oversat til dansk tale. Det indbyder da til, at børn skal kigge med, og er det ikke meget naturligt for en tegnefilm? Særligt når hovedpersonen er et barn og spilletiden er på blot fem kvarter. Jovist, men her stopper al logik så også. Mere syret fortælling skal man lede længe efter. Det er nærmest et mix af spiritualitet, ophøjelse af naturens kraft og et vidundersyn i en og samme gryde. Det tror jeg simpelthen ikke på, at børn i den nederste halvdel af skolealderen fatter en hujende fis af.
“Lille Amélie” blev Oscar-nomineret i indeværende år ganske vist uden at vinde. Den er virkelig effektfuld og farverig i sin fremtoning, og den bryder lidt med det, man nok forbinder med japansk tegnestil. Lad dig nu heller ikke snyde, for “Lille Amélie” foregår rigtig nok i Japan, men er en fransk/belgisk produktion. Hovedpersonen er, ikke overraskende, Amélie. Hun er født ind i en komatilstand, der ophæves efter et jordskælv. Hun er blot to år, da vi for alvor får filmen på skinner, og efter at have smagt på bedstemors hvide chokolade, så vækkes en kraft i Amélie, der anser sig selv som en slags Gud. Hun bonder helt særligt med den nyansatte barnepige og går på en slags opdagelse i natur og sanser. Held og lykke til de yngste seere.
Jeg er for så vidt også hægtet af, da jeg ej heller er overbevist om, at der er ræson i både at høre til en toårigs tankemønster som voice-over og ej heller en to-årigs jagt på at finde mening med alle verdens mysterier. Det er helt sikkert et ambitiøst værk, der puster til alle konventionerne om at lave tegnefilm. Den er helt sin egen, og man kan med garanti heller ikke påstå, at den har en fjern fætter magen til i animationsverdenen. “Lille Amélie” (og hvor er jeg i øvrigt glad for, at filmens danske titel ikke behøvede at stå på mål for hverken den engelske eller franske titel) er et visionært, men også alt for kryptisk værk. Jeg smider den parallel, der hedder, at Terrence Malicks “The Tree Of Life” heller ikke ligefrem var for alle.
Hvis du vil have en gods times “fred” for ungerne, så er det altså ikke “Lille Amélie”, du skal smide på. De vil stå og trækker dig i skørterne efter fem minutter og spørge hvad f*nden, der foregår?!?!
