Laine (Angelina Jolie) er tv-journalist i Seattle, hun er succesrig, smuk og ambitiøs.
Al hendes energi er rettet mod karrieren, så det er lidt ubelejligt da hun bliver sat til at arbejde sammen med et gammelt bekendtskab, den usoignerede og utjekkede
kameramand Pete (Edward Burns) der ovenikøbet postulerer at Laine skal se at få sig et liv. Værre bliver det da de interviewer den lokale bums og profet Jack (Tony Shalhoud) der kommer med en række forudsigelser, og i forbifarten lige nævner at Laine skal dø den følgende torsdag! Efterhånden som Jack's øvrige profetier går i opfyldelse begynder Laine at se på sit liv med andre øjne...
Endnu en "Hanne-film" - som min kollega kalder de der film hans kone holder så meget af... Jolies optræden forsvinder et sted mellem hendes touperede blonde hår og hendes collagen-struttende læber, hun er forbavsende tam som om den blonde frisure har frataget henne al den dynamik hun har som Lara Croft, og som ville passe så fint i denne rolle som dynamisk, slagfærdig, skærm-trold.
Burns karakter virker anderledes troværdig men ikke synderlig interessant, nogen rigtig tæt dialog bliver der aldrig mellem de to. En kort og forfriskende scene med ”Rizzo fra Grease” – Stockard Channing viser dog at Jolie godt kan, hun skal bare abstrahere fra rollen som blondine.
Filmens opbygning og historiens konstruktion redder den et stykke hen ad vejen, og mod slutningen går filmen faktisk hen og bliver antydningsvis medrivende og spændende. Lommefilosofi og romantik side om side, desværre hverken Sliding Doors eller Maid In Manhattan, men mindre kan også gøre det en gang imellem, og filmen er heldigvis tifold bedre end "Mr. Hollands Opus" fra 1995, som Herek også bærer skylden for!
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.