Skriv en kommentar
”Livet er både godt og trist”, sådan siger engelsklæreren Antonio til Belen, en ung kvinde, som han har samlet op, mens han var på vej til et møde med John Lennon, ikke at Lennon selv havde alt mødet, men det er jo bare en bagatel, der skal overkommes.
For livet er lettere med lukkede for Antonio, og to plaffere som han samler op på sin vej. De flygter alle fra livets tristesse, som nærmest kvæler dem i konservative traditioner, hvor ingen må få lov til at være sige selv. Det er altså delvist en road-movie, om mennesker, der er på flugt fra virkeligheden, men filmen er alt for nuanceret til kun at beskæftige sig med denne måde at udforske sine karakterer på.
Vi har knapt nok vendt os til, at det kommer til at være en film, hvor rejsen er målet og ikke destinationen, forend de når frem til Almeria, hvor filmen altså skal optages. Derefter er det som om, at de begynder at slå rødder i den nærtliggende by, men det ændrer sig også hurtigt. Der er ikke nogen deciderede brud på konventioner, men der leges med vores forventninger, så man ikke altid lige kan aflure, hvordan tingene kommer til at gå.
Det er i disse konstante småbrud på ens forventninger, som jeg normalt ville finde irriterende, for der skal være en mening med galskaben, og en mening er der også. For gennem disse småjusteringer på konventionerne over klassiske plotpunkter, bliver vores karakterer til mennesker. Inden filmen er omme har de måske ikke ændret sig det store, men vi har lært dem bedre at kende, og accepteret deres små særheder, som gør dem autentiske.
Det tager lidt tid for filmen at komme i gang, men når først trioen af fortvivlede generationer er samlet, går filmen for alvor i gang, kører det hele bare der ud af. Der er en dejlig spansk charme over filmen, og de særegne portrætter, giver i hvert fald mig lyst til at tage med på rejsen igen.
Hvis man gerne vil se mere inden for denne genre, er der inkluderet udvalgte trailers på dvd’en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
