Earl (Jackson) og Baby (King) er kæresteparret der længe har haft en drøm om at rejse til L.A. Baby vil så frygtelig gerne være soap-opera stjerne og hun giver Earl en uge til at pakke og rejse med hende. Der er bare lige det problem at Babys fætter, Junior, er kommet i problemer der omhandler narko, penge og pistoler. Så ved vi jo alle hvordan sådan noget kan gå og så må Earl hjælpe stakkels Junior.
Og desværre ved vi præcis hvordan det vil gå. Det går som det gør i alle andre film bygget over det samme plot. Denne film er ren spild af tid. Ikke engang for at tiden til at gå er denne film en man burde vælge til den lejlighed. Måske er filmen en anden måde at lave en ungdomsfilm på, men det mislykkedes og jeg tror næppe unge mennesker vil slå sig på låret af grin over de fjollede episoder og de stupide skuespilleres figurer.
Skal man fremhæve nogen af personerne i filmen må det absolut ikke blive Earl (Jackson). Hans tale foregår i samme toneleje hele filmen igennem- lige meget om han bliver skudt, taler til sin kæreste eller en af de sure narkohandler. Han er et dårligt forsøg på at lave en provinshelt ud af kedelig middelklasse fyr.
Derimod kan den uheldige fætter Junior fremhæves. Selvom han er så dum kan man alligevel ikke lade være med at holde af ham, på trods af at det hele virker så plat at lade en figur som ham spille så dominerende birolle.
Det dårligste træk af manuskriptforfatterne er de gumpe-tunge narko-forbrydere. Det får bægeret til at flyde over og efterlader filmen som en plat, banal, intetsigende film.
Handlingen er en tynd kop te. Det hele er set før, dog meget bedre og slutningen er den værste slutning jeg længe har set.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.