Love & Mercy er en filmbiografi om forsangeren fra The Beach Boys, Brian Wilson. Den foregår i to tider, først i 1960erne, hvor den unge Brian (Paul Dano) kæmper med psykiske problemer, mens han forsøger at skabe sit mesterværk. Men den følger også Brian i 1980erne, som en knækket mand under observation af en utroværdig psykiater.
De fleste kender nok bandet Beach Boys og mange af deres glade, sommerlige Californiske sange fra 60erne som ’Good Vibrations’, ’Surfin’ USA’, ’I Get Around’ og ‘Wouldn’t It Be Nice’, sange, som ofte omhandlede sufing, ungdom og romantik. Selvom musikken både dengang og i dag stadig er populær og ørefængende, vil de nok for altid være overskygget af samtidens popgruppefænomen, The Beatles. Af samme grund er nok også de færreste, som i virkeligheden kender til Beach Boys gruppen, så Love & Mercy er derfor en kærkommen filmbiografi om gruppen.
I fortiden følger vi den unge Brian, som forsøger at holde sig væk fra scenen og turnélivet og i stedet skrive noget kvalitetsmusik til Beach Boys-gruppen. Brians musik står dog i stærk kontrast til det normale glade surf-musik og er i stedet deprimerende og alternativ. Brian er nemlig træt af sommer, sjov og biler, og mener tiderne har forandret sig. Det hele ender med at blive soloalbummet ”Pet Sounds” lavet hovedsageligt mens Brian var på psykedeliske stoffer.
I nutiden følger vi den ældre afdankede og deprimerede Brian, som stadig kæmper med at være social akavet og med paranoid skizofreni. Vi ser Brians liv gennem Melinda Ledbetters (Elizabeth Banks) øjne og den tvivlsomme psykiater Dr. Eugene Landy (Paul Giamatti). Brian er gået stå, men indleder et forhold til Melinda, der hele tiden har svært ved at gennemskue Brian.
Love & Mercy giver et stærkt indblik i Beach Boys forsangeren Brian Wilsons omtumlede liv i et af datidens største popgrupper. Det handler ikke så meget om Beach Boys, men om Brians personlige liv med psykiske problemer i både 60erne og 80erne. Filmens holdes oppe af stærke skuespilpræstationer af Paul Dano (Little Miss Sunshine, 2006, There Will Be Blood, 2007), John Cusack (Being John Malkovich, 1999, High Fidelity, 2000), Paul Giamatti (Sideways, 2004, Cinderella, 2005) og Elizabeth Banks (Role Models (2008), The Hunger Games (2012–15).
Selve filmen mangler dog noget originalitet i sin fortællerstil samt visuelle og musikalske udtryk. Filmen fortælles meget lige ud af landevejen, og filmen ville have været fuldkommen, hvis enten Brians Wilsons musik eller hans psykiske problemer på en eller anden måde var blevet afspejlet i fortællerstilen. Dertil er filmen for dokumentarisk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.