Skriv en kommentar
Harry Dean Stanton
Harry Dean Stanton døde desværre efter et langt liv sidste september, men før det nåede han at indspille Lucky, og heldigvis for det. Lucky er den smukkeste afslutning en respektabel skuespiller kunne forestille sig, og gode gamle Harry virkede også indforstået med, at dette ville blive hans sidste store rolle. Derfor falder filmen også i den sjove hylde af selvbiografiske fiktionsfilm hvor hovedrollens virkelige liv spiller i flæng med filmens fiktionelle karakter og historie, som f.eks. The Wrestler gjorde det med Mickey Rourke i 2008. Og ligesom The Wrestler var Mickey Rourkes største præstation, er dette også tilfældet med Harry Dean Stantons præstation i Lucky. Han spiller, trods sin høje alder, helt fænomenalt.
Mening i det meningsløse.
Instruktionen er stille og musikken stemningsfuld. I det hele taget er der ikke så meget at sige om de tekniske aspekter, men det er heller ikke det vigtige ved Lucky. Det vigtige er den utroligt smukke historie, der bliver formidlet. Det er en universel historie om døden, og spørgsmålet om det uvisse der ligger bag mørket, som møder os alle. Og hvad er meningen overhovedet med det hele, hvis vi alligevel alle sammen skal dø? Filmen stiller disse store spørgsmål gennem en hel del symbolik, som desværre godt kan blive lidt for meget, og virke overdyngende i længden. Det er lidt synd, men i det store hele accepterer man det, for intet slår Harry Dean Stanton, og hans utrolige karisma.
Lucky er en film der hylder livet, og minder dig om, ikke at lade frygten lede og gruble for meget over tingene. Der er mening i det meningsløse, og når du først accepterer det uacceptable, og stopper med at søge efter svar på ubesvarlige spørgsmål, kan du måske blive lige så sej som Lucky, når du står i dit livs efterår. Farvel Harry, tak for dit geniale skuespil.
