Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når man læser beskrivelsen af filmen er man allerede ved at stå af. Husmor møder håndværker og et lidenskabeligt forhold begynder. Den har man vel hørt før. Når filmen ovenikøbet er fransk, så ved man hvad man kan forvente.
Susanne(Kristin Scott Thomas)er husmor i en lille frank provinsby. Hendes mand Samuel (Yvan Attal)er en velhavende læge og børnene er ved at være voksne. Hun går og keder sig lidt derhjemme og ønsker derfor at åbne sin egen klinik da hun for længe siden er uddannet som zoneterapeut og gerne vil genoptage det arbejde.
Derfor går hendes mand med til at udbygge deres hus til en klinik og de næste uger præges af byggerod. Især en håndværker gør indtryk. Ivan, spillet af Sergi Lopez, som man måske kender som Kaptajn Vidal i Pans Labyrint, kommer slemt til skade med sit ben, efter Susanne glemmer at bremse bilen. Da han skal til Spanien og se sin datter, men ikke selv kan køre tilbyder Susanne at køre ham og blive hos ham indtil han skal tilbage igen.
Her udvikler deres forhold sig til en forelskelse til en slags besættelse for Susanne.
Hun kan ikke se andre end ham og vælger at forlade sin mand for Ivan.
Uden overhovedet at tænke over konsekvenserne ved sådan en handling, må Susanne og Ivan klare sig uden penge hendes mand spærrer bankkontoen, Ivan mister sit job og de må klare sig uden penge overhovedet.
Situationen bliver meget desperat og får fatale følger for dem alle.
Man kan forstå fascinationen af håndværkere og tiltrækningen af dem, men at forlade sin mand for en er en helt anden ting. Der er mange ting i denne film, som ikke går op.
Det virker mere, som en film, som skulle have fundet sted i et land, hvor det sociale sikkerhedsnet er mere hullet end i Frankrig.
Man skulle tro, at Susanne og Ivan ville kunne få hjælp fra staten. Især når Ivan er kommet til skade på arbejdet. Men det er der slet ikke taget hensyn til i filmen. Man ser en scene fra banken, hvor hun ikke kan få lån, men ellers er der ikke møde med myndighederne, som måske ville kunne hjælpe dem.
Skuespillet kan man ikke sætte fingeren på. Kristin Scott Thomas er fremragende i sin rolle, men lige meget, hvor godt hun spiller kan det ikke redde historien. Man får ikke sympati for Susanne, men bliver vred på hende, fordi hun virker så barnlig og ude af stand til at se konsekvenserne i øjnene.
Lige meget hvor ond hendes mand er ved hende, og det er han efter hun vælger at forlade ham, får man faktisk mere sympati for ham end for Susanne.
Man bliver så irriteret over hendes opførsel og ønsker at hun kommer til fornuft på et tidspunkt. Selv Ivan har mere realitetssans end hende. Filmen slutter meget dramatisk, men man føler ingenting for det. Jeg var faktisk lidt glad for, at den sluttede.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Mis. Label
