Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Med sine 209 meter er M/S Gustloff et anseeligt skib. Det ligger til kaj i Danzig i januar 1945. Krigslykken er i den grad vendt for tyskerne. Den røde hær marcherer mod Berlin og som nazisterne var grusomme, da de marcherede mod Moskva og ødelagde alt på deres vej, går russerne heller ikke frem på listefødder.
10.000 fattige flygtninge og sårede soldater går derfor ombord på Die Gustloff i håbet om at komme væk fra krigens gru. Skibet er tæt pakket med mennesker, og hver en del af skibet er fyldt.
Kaptajnen og hans medarbejdere er bestemt ikke tilfredse med at den eneste eskorte skibet får er en aldrende torpedobåd, men omstændighederne kan ikke gøre det anderledes.
Lidt efter middag sætter skibet kursen ud mod åbent hav. Der er ingen flag og glade mennesker, der vinker skibet farvel og ønsker god rejse. Kajen er i stedet fyldt med bitre mennesker, der ikke fik en plads blandt de heldige på Gustloff.
Samtidig sniger Alex Marinesko og hans 47 mænd ombord på en sovjetisk ubåd sig ind i tysk farvand.
Det vindblæste hav giver mange af passagererne søsyge, og stanken af bræk og overfyldte toiletter breder sig efterhånden over skibet. Det sammenholdt med kulden og fugtigheden får mange til at tage deres redningsveste af, på trods af kaptajnens ordre, simpelthen fordi de har det dårligt.
I periskopet ser Alexander Marinesko omridset af det store skib, og giver sig til at forfølge det, de næste to timer.
Både ubådsadvarselssystemet ombord på Gustloff og følgebåden er frosset til og ubrugeligt, og der er derfor ingen, der er klar over den fare, der lurer under havets overflade.
Ved 20tiden om aftenen tændes der for Gustloffs højtaleranlæg. Der er Hitler, der i anledning af 12 års jubilæet for nazisternes ”Rise to power” holder en passioneret tale. Da talen er slut, sendes tre torpedoer af sted i mørket under skibet.
Tre træffere.
De titusinder af passagerer ombord har ingen chance. Tæt pakkede forsøger folk at flygte og komme ud af det synkende skib. Få når at komme i en redningsbåd, få når at komme i det kolde hav. De fleste går ned med det enorme skib, der forsvinder under overfladen halvfjerds minutter efter torpedoerne rammer.
Det er januar og frysende koldt, kun få af dem der når at komme i vandet reddes op af eskortbåden og en anden tililende båd.
I alt 1230 mennesker reddes, mens mere end nitusinde forsvinder i det kolde hav.
Sænkningen af M/S Gustloff er skibshistoriens største katastrofe. Der er intet storladent over rejsen, der er ingen kendte passagerer, og katastrofen er mere eller mindre blevet glemt. Det var jo bare en flok nazister - ikke rigtige mennesker, synes historien at fortælle.
Men nu har fortællingen om Gustloff fået en film. Den er instrueret af Joseph Vilsmaier, der stod bag den fremragende Stalingrad fra 1993.
Filmen er en todelt tv-film. Det er ikke de store effekter og vrælende divaer, der synger temasange, nej, det er faktuelt – næsten dokumentaristisk. Vi følger nogle af passagererne og får i alle detaljer fortalt om tragedien. Det er ikke nødvendigvis stor filmkunst, men det er vedkommende og fortalt uden dikkedarer.
Se den og bliv klogere.
Mis. Label.
