Skriv en kommentar
Filmens hektiske intro med Leonard Bernstein (spillet og instrueret af Bradley Cooper ’himself’) som 25-årige får et afgørende telefonopkald, mens han ligger i sengen med den amr. klarinettist David Jerome Oppenheimer (spillet med stor følsomhed og indlevelse af Matt Boomer). Bernstein får at vide, at han skal dirigere New York Philharmonierne den aften og erstatte den tysk-amr. dirigent Bruno Walter, hvis mentor og inspirator var selveste Gustav Mahler. Den aften får Bernsteins sit gennembrud, som bliver vejen til at nå helt til tops for i de sidste år af sit liv at stå som maestroen på den internationale musikscene og spænde fra klassisk/opera til musicals.
Filmens fortælling har desværre ikke fokus på hans musik, men suger sig ned i Bernsteins biseksualitet på en hyper energisk, dybt utroværdig og navlepillende måde. Bernsteins chilenske skuespiller kone Felicia (spillet af den fremragende Carey Mulligan, hvis skuespilpræstation løfter hele filmen, hvorimod Coopers præstation trækker ned). Hendes hurtige og irettesættende replikker, hvor hun konstant snapper af ham, fordi han ikke står ved sig selv og hvem han er. Samtidig vil hun heller ikke have, at han afslører sin homoseksualitet i det offentlige eller over for børnene, fordi den tid, som de levede i, ikke accepterede homoseksualitet.
Hun benytter chilenske ordsprog for at understrege og for at sige indirekte, hvor ondt det gør hende, når hun må dele ham med andre. Den mest rammende og tragikomiske replik i hele filmen fremført af Mulligan med et chilensk ordsprog sagt direkte op i hans ansigt: ” There is a saying in Chile about never standing under a bird who is full of shit. I have been living beneath that bird so long it has become comedic” og hun fortsætter: “If you are not careful, you are going to die as a lonely old queen”.
Med filmen “Maestro” får Cooper mere skabt en mosaik, der består af overfladiske stumper og stykker om Bernsteins privatliv og biseksualitet og ikke en biopic, som hylder maestroen, musikgeniet og musikunderviseren Leonard Bernstein (1918-1990). I en japansk dokumentar fra 1990 ”The gift of music” udtaler Bernstein sig om, at: ”I love two things music and people. I love to communicate with people on the deepest level which is the musical level”.
Med sin ikoniske musical “West Side Story” fra 1957 har Bernstein komponeret nogle af verdens smukkeste kærlighedssange og hans berømte tolkning af Mahlers symfoni no. 3 fra 1973 i Ely Cathedral, Cambridgeshire, England, hvor hans idiosynkratiske dirigentstil og koncerten er gået over i musikhistorien.
