Skriv en kommentar
Noget rører på sig i Ellemosen. Nogen er i gang med at stjæle magiske væsner og fortryllede blomster. Samtidigt er Aurora blevet forlovet med hendes elskede prins Philip, og hun vil derfor introducere de nye svigerforældre for hendes gudmor Maleficent. Men mødet går selvfølgelig ikke som planlagt, og inden længe er Maleficent igen lagt for had af menneskene.
Det bedste ved Maleficent: Mistress of Evil er helt klart Angelina Jolie. Ud over at hun selvfølgelig er omdrejningspunktet i historien, stjæler hun billedet og fremfører langt det bedste skuespil i filmen.
Michelle Pfeiffer er den nye skurk til Maleficents univers. Det er et friskt pust at se, at det er dronningen der er den onde, afstumpede og magtsyge, og kongen der modsat er den fornuftige, gode og fredsstiftende. Men Pfeiffers forsøg på en britisk accent falder simpelthen til jorden. Den skærer i ørerne til en sådan grad at den distraherer en væk fra at lytte til det hun siger, og så bliver man desværre taget lidt ud af filmen og oplevelsen.
Filmen tilføjer flere større navne såsom Chiwitel Ejiofor og Ed Skrein, men filmen får dem til at fremstå som dårlige skuespillere. Ejiofor får næsten ikke et ord indført, og Skrein grynter og pruster i alle sine replikker til en sådan grad, at det forekommer utilsigtet komisk.
Nogle vil måske genkende den japanske skuespiller/musiker Miyavi, hvis man har set Unbroken (2014),hvor han er fremragende. Men gennem hele filmen ytrer han ikke et ord, og det er en skam når man får en sådan karismatisk skuespiller med på holdet.
Instruktøren er denne gang den norske Joachim Rønning. Han har tidligere instrueret film såsom Max Manus (2008), Kon-Tiki (2012) og Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales (2017). Da Pirates filmene ligeså er et produkt af Disney, er det tydeligt at de ikke har kigget langt efter en instruktør, der kunne påtage sig den næste af mange af deres sequals. Måske har han taget munden for fuld i dette lidt rodede projekt, for resultatet er desværre ikke godt.
Det er som om filmen ikke helt kan finde ud af om det skal være et mørkt fantasy drama, eller en fjollet Disney film. Den prøver på begge dele, men kontrasten er så stor at når de fjollede scener opstår virker de platte, forcerede og malplacerede.
Og så skulle Disney måske lige slappe lidt af med alle live action filmene de spytter ud for tiden. Bare i år kommer der 4 af dem, og man når knap nok at se den nyeste før man kan glæde sig til den næste.
Filmen er med sine knap to timer desuden alt for lang. Der er for mange ligegyldige scener, og der er ikke kød nok på historien til at argumentere for en helaftensfilm. Historien om Aurora og hendes prins ryger lidt i baggrunden, og det er sådan set fint nok, for man bliver lidt træt af deres konstante naivitet. Men selv Maleficents rejse og udvikling i denne film er bare ikke overbevisende og interessant nok.
