Skriv en kommentar
Filmen
Jamie Kennedy spiller den evigt irriterende, B-Rad, som lever og ånder for rap-kulturen. Han er en omvandrende rimboks og sammen med sine homies, i Malibu’s dyre kvarter, teer han sig som det passer ham. Altid rap i kæften og med vilde armbevægelser. Faderen, Bill Gluckman (Ryan O’Neal), stiller op som Guvernør og har derfor travlt med sin kampagne. Sønnen kommer i anden række og har gennem det meste af sin barndom kommunikeret via video-transmissioner med sine travle forældre. B-Rad mener dog at han kan bidrage med noget til sin fars kampagne. Desværre skader det mere end gavner, så drastiske midler må tages i brug, for at holde sønnen væk fra kampagnen.
De to håbefulde skuespillere Sean (Taye Diggs) og PJ (Anthony Anderson) bliver kontaktet af faderen, hvor de bliver bedt om at ”kidnappe” B-Rad og tage ham med til den rigtige Ghetto, så han kan se hvordan virkeligheden ser ud. Alt sammen i håbet om at han kan vende tilbage som en ”whiteboy”.
Sean og PJ får hjælp af PJ’s kusine, Shondra (Regina Hall), til at snøre den intetanende B-Rad. Som de to mere eller mindre dygtige skuespillere de nu er, prøver Sean og PJ at lære alt om hvordan man går og taler i Ghettoen. Trods deres livlige fantasi lykkedes det dem at virke alt for overspillet og overdrevne, men det opdager B-Rad ikke, da han selv opfører sig på denne måde. For ligesom at skræmme B-Rad beslutter Sean og PJ, at tage ham med til en rap-battle. Det går, som forventet, ikke som planlagt og situationen tager en anden drejning, da de indser, at B-Rad er blevet følelsesmæssigt ramt. Han er nede med flaget. Derudover finder de også ud af, at de ikke kan lave om på hans væremåde. Hans personlighed er simpelthen denne her utrolig belastende rap-wannabe.
Det lykkedes B-Rad at overhøre en samtale hvori Sean fortæller hvor langt de er nået med opgaven og om hvordan det hele er planlagt ned til mindste detalje. Det får B-Rad til at tro, at alt lige fra skænderiet med Shondra’s kæreste og det mislykkedes rap-battle besøg, har været fup. Han trodser sine ”kidnappere” og går totalt i selvsving, hvilket jo kun kan gå galt.
Jamie Kennedy skuffer gevaldigt i denne forudsigelige og til tider uudholdelige komedie. Den ene platte scene tager den anden og den ellers sjove Anthony Anderson (Jeg, Mig og Irene), virker lige pludselig ikke så sjov mere. Historien har sikkert fungeret udemærket i manuskript-form, men som færdig resultat, dumper den. Selvfølgelig har den sine øjeblikke, men der er langt imellem.
Ekstramateriale
11 Ekstra Scener
Kommentarer af Jamie Kennedy, Anthony Anderson, Regina Hall og folkene bag filmen
Trailer
Ekstramaterialet er en kedelig omgang. Vi får 11 ekstra scener og det er åbenlyst, hvorfor de ikke er med i den endelige udgave af filmen. De er hverken sjove eller har på nogen måde relevans. Kommentarsporet giver os et indblik i filmens mange facetter, f.eks. hvordan optagelserne foregik og de forskellige skuespillers små skulderklap til hinanden. Det var hvad man kunne forvente, hverken mere eller mindre. Når alt kommer til alt, er jeg en smule skuffet over det ekstramateriale vi får og kunne godt have brugt nogle interviews med de forskellige medvirkende.
Karkater 2/6
Konklusion
Jamie Kennedy er en sjov mand, men han falder desværre fuldstændig igennem som den hvide wanna-be rapper, B-Rad. Skal jeg være ærlig, var filmen ikke særlig sjov. Det var for få gange et oprigtigt grin så dagens lys og dette var en skam da der, mig bekendt, står komedie bag på coveret. Lej hellere denne film i stedet for at spendere 200 kr. på den.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome
