Et fransk kammerspil, udspilles i en lille søvnig by, hvor toget ankommer hen ad skumringstid, og den hårdkogte Milan, i 40´erne (Johnny Hallyday) stiger af, som den fremmede. Han lider tydelig at hovedpine, og opsøger byens apotek. Her møder han Manesquier (Jean Rochefort), en pensioneret
lærer. Milan får pillerne, men de skal opløses i vand, så han går med Manesquier hjem. Han lever et primuskiøst liv i et stort hus, med åben havedør og hoveddør. Det hele bærer præg af forældrenes indretning, nærmest over i klunkestilen, Manesquier har fået selskab, og han snakker vidt og bredt om huset, medens den fåmælte Milan synes at være på vej ud igen, væk.
Milan sætter kursen mod byens hotel, men der er lukket, og han tager lidt slukøret tilbage til læreren, og får tilbudt at kunne overnatte i et af husets mange værelser i 4 dage. Imedens får han historien, om en gammel oberst i familiens aner, og trætheden står malet i Milans ansigt. 4 meget
lange dage. Planen er at han sammen med et par venner skal begå et bankkup i byen. Men langsomt finder de tråden sammen, Milan og Manesquier, der er meget direkte, og som måske også er nået til et vendepunkt i sit liv. Milan begynder langsomt at fundere over sit eget.
Men kuppet nærmer sig, ”vennerne” ankommer, og planen skal lægges. Den Milan er mest fortrolig med, har slået sig på flasken, og hans røde lidt svømmende øjne kaster et skær over kuppets umiddelbare lethed godt kan volde problemer. Manesquier står selv overfor en by-pass operation, men forgiver at være fuldstændig rolig, men er i virkeligheden bange for at dø.
Samtidig dukker Manesquiers eks-kæreste op, den noget yngre Viviane (Isabelle Petit-Jacques). Følelserne lurer, det hele tættes op til det dramatiske kup.
Fransk film er på nye veje. Denne har også gode kvaliteter, uden det overdramatiske og selviscenesættende som i 80-90´erne, styrer den mødet mellem to mennesker der lever i hver deres verden, og det hele virker meget troværdigt, takket været velspillende Jean Rochefort, kendt for bl.a. ”Prêt-á-Porter” og ”Tandem”, og Johnny Hallyday, som har medvirket i film som ”Love Me” og ”Paparazzi”. Patrice Leconte har også instrueret film som den fantastiske stemningsfulde ”Monsieur Hire”, ”Tandem” og ”Tango”.
Filmens gode dialog suppleret med sublime optagelse gør filmen til en nydelse. Den svæver dog lidt over de store emner, men er en lille fin film, om eksistentialisme.