Skriv en kommentar
Det er en mørk nat i Helsinki og vores hovedperson, M, er kommet langvejs fra med toget. Han sætter sig på en bænk i en park, hvor han træt lægger hovedet på sin kuffert for, at hvile sig lidt, men mens han sover, bliver han banket til bevidstløshed af tre bøller, hvorefter han kommer på hospitalet. Her tror lægerne, han er død, men han vågner med et spjæt og flygter. Vores hovedperson har mistet hukommelsen og må, med hjælp fra en gruppe hjemsløse, forsøge, at stykke brikkerne til sit liv sammen igen.
Manden Uden Fortid er instrueret af finske Aki Kaurismäki, der vel nok er mest kendt for filmen Leningrad Cowboys Go America (1989), er en enkel og sød historie om mennesker, der ikke kan finde deres plads i samfundet. M har mistet hukommelsen og kan ikke huske sit navn, og det giver anledning til nogle skæve og meget humoristiske situationer. M prøver blandt andet at søge understøttelse, men bliver bedt om ikke at spilde kontorets tid, da siger han ikke kan huske sit navn.
Selvom Markku Peltola er god i rollen som M, er det birollerne, der gør mest indtryk, som f.eks. den høflige bankrøver, der siger undskyld inden han smutter med byttet. Man kan sammenligne denne film med flere af Jim Jarmusch’ film om storbyens enere, der på deres helt egne måder er store og vigtige mennesker. På mange måder kunne Manden Uden Fortid nemt være en amerikansk film eller en dansk film, for tematikken og samfundskritikken er universelle og sande for mange storbyer.
Det er ikke en film for alle. Tempoet er langsomt, M er en mand af få ord og Ms hukommelsestab bliver skubbet lidt i baggrunden for, at gøre plads til små mærkelige personskildringer af de personer, som han kommer i kontakt med. At vores hovedperson intet kan huske er ikke det vigtigste i filmen, men kun en ramme, hvori vi kan se hvad Kaurismäki virkelig vil sige med filmen, og hvor han kan eksperimentere lidt med dialogen og historien. Dialogudvekslingen går fra til tider, at være ligeså hurtigt som i de fleste komedieserier, til at være næsten fraværende eller tilbageholdt. Historien virker af og til ret karikeret og absurd, men det gør ikke så meget, for den er vældig underholdende og vi forstår dens samfundsreferencer. I det store står Manden Uden Fortid som en lidt rodet film, der vil være lidt for meget og ikke får helt nok ud af det – det er en slags alvorlig komedie med en stænk af romantik.
Alt i alt en lille lækkerbisken fra Aki Kaurismäkis hånd, der meget vel kan gå hen at give ham det store publikum, han fortjener. Jeg vil give ham 4 stjerner ud af 6 for en god oplevelse.
