Er han en Gud, en fantastisk fodboldspiller, revolutionær, narkoman eller et simpelt menneske med et specielt talent? Diego Armando Maradona er et fænomen i Argentina og det meste af verden, og det er nok også derfor, at den bosniske filminstruktør Emir Kusturica har valgt at lave en dokumentarfilm med denne sammensatte personlighed i centrum. Hans rejse begynder, som i filmen, med det første møde med den famøse fodboldspiller, og følger Maradona med Kusturicas indtryk og tanker om manden, som han flere gange sammenligner med personer fra sine egne film.
Maradona er en levende legende, der har gennemgået utrolig meget i sit liv. Han er vokset op under trange kår, med et talent og en vilje der gør, at det er muligt for ham at opnå sine største drømme, at spille for det lokale fodboldhold, og at føre Argentina til sejr i Verdensmesterskaberne. Kusturica ser mytologiseringen af Maradona som et billede på et oprør mod imperialismen, illustreret gennem et mål begået mod netop England i en slutrunde umiddelbart efter Falklandskrigen, hvor Argentina måtte opgive Falklandsøerne til England.
Dette kan være kimen til Maradonas storhed, og grunden til hans heltedyrkelse i hjemlandet. Men det stopper ikke her, der er ligefrem en kirke i Maradonas navn: Den Maradonanske kirke, komplet med ritualer og præster. Maradona er på mange måder en frelserfigur for landet, for vi møder ikke bare fodboldstjernen Maradona, men også rebellen Maradona, der hellere vil være venner med Fidel Castro, end modtage hæder i USA. Og vi følger ham i filmen i en demonstration mod netop USA og Bush. På skyggesiden er hele Maradonas narkoproblem, der også bliver behandlet i filmen, hvor vi ser en mand, der må leve med at have glemt store dele af sine døtres opvækst på grund af narkotågerne.
Filmen Maradona er et overflødighedsportræt i ordets bedste betydning, en film, der handler om en person, der er så sammensat, kræver en vild fortællestil. Jeg ved ikke om det ville kunne lade sig gøre for andre end Kusturica, der gennem sin beundring, sin humor og sin ægthed formår at lave en film der får en fodboldignorant som jeg til at se storheden og forfaldet i Diego Maradona, og i hans indvirking på sit land og hvordan han stadig i dag kan få gader, endda i Italien, til at gå amok i ekstase over et glimt af deres barndomshelt.
Man bliver overvældet af personen, Guden og rebellen Maradona, og det eneste der er at udsætte på denne film, med dens mange facetter, er dens længde. Tempoet falder og der kommer efterhånden en del gentagelser, så den kunne med fordel have været et kvarter eller mere kortere. Men derudover er det en herlig film, om en personlighed, der i høj grad er både Gud, fodboldspiller og ganske almindeligt familiemenneske, simpelthed en person der er Larger than Life!