Skriv en kommentar
Marco Macaco er strandbetjent og han er stolt over sin indsats. Det er dog ikke en ubegrundet stolthed, da øens paranoide diktator er yderst taknemmelig for Marcos indsats. Livet kører på skinner indtil kasino ejeren, Carlo, bygger et kæmpe kasino på stranden. Carlo har ingen byggetilladelse og der går ikke længe før Marco får afsløret at bygningen i virkeligheden er en kæmperobot, designet til at vælte diktatoren.
Midt i det hele møder Marco sin gamle barndoms veninde, Lulu, og gamle følelser vækkes atter til live. Det bliver nu en kamp for at overbevise øens beboere om at Carlos intentioner er alt andet end gode, mens Marco samtidigt forsøger at vinde Lulus hjerte.
Kæmpe robotter, talende aber, grise og en bande af mandige og maskuline pirater. På papiret er det et temmelig vanvittigt plot, der umiddelbart kunne være grundlaget for en oplagt og sjov film for hele familien. Desværre er der ikke meget opfindsomhed eller energi i Marco Macaco. Manuskriptet er ikke synderligt vittigt og de store mængder af ”falde på halen komik”, mangler energi og oplagthed. Det skyldes muligvis det undervældende skuespil, hvor man blandt andet finder stjerner som Rune Tolsgaard fra Drengene fra Angora og Tommy Kenter som piratkaptajn.
Rune Tolsgaard har rollen som Carlo og hans stemme virker aldrig engagerende eller vittig, nærmere en smule irriterende i længden. Man savner virkelig noget energi og nytænkning. Ser man en episode af serien Cowboy, indianer og hest kan man se hvor energisk, oplagt og morsomt, man kan lave en serie for børn samt hvad man kan tillade sig at forvente fra en familie produktion. Marco Macaco når aldrig disse højder, den følger den velkendte skabelon og tilføjer ikke noget man ikke har set tidligere.
Det er samtidigt svært at se, hvad filmens morale er. Livet er lettere, hvis man er to? Hele anden akt spildes på Marcos møde med en bande af pirater, hvor han lærer at glemme sin fortid, for blot at droppe det hele igen i tredje akt. Marco bliver aldrig klogere, han udvikler sig aldrig gennem historien. I starten har han praktisk taget pigen og i slutningen har han pigen. Alt imens vi tudes ørene fulde om, hvor rart det er at have en kæreste. Tak men nej tak, jeg tror jeg får kvalme.
Mens de mindste måske vil finde lidt glæde i kæmperobotterne og den fysiske komik, så er det næppe en film de vil huske. Der er ikke meget mindeværdigt ved denne animationsfilm og i et efterår, hvor man har adgang til glimrende film som Paranorman, er der måske bedre valg, hvis man trænger til en hyggelig tur i biografen i selskab med familien.
