Skriv en kommentar
Den begyndende kærlighed
Den engelske filminstruktør Nick Broomfield har sat sig for at fortælle den intime skildring af to søgende – da han dokumenterer det tætte liv mellem den norske lyshårede Marianne med sønnen Axel efter et forlist ægteskab, og den mørkhårede canadiske forfatter Leonard med øjne som Rundetårn, og de tilfældigt mødes som to flygtninge i 1960 på den græske ø, Hydra med ro og blåt hav, i en evig forelskelse. De har begge brug for hinanden op gennem 60´erne – hvor Lennart Cohens roman; Smukke tabere skrevet på Hydra, bliver en kamp uden læsere, og vi ser hans usikkerhed, da han første gang skal stå på en scene med hans kendteste sang Suzanne, at modet totalt svigter, og en næsten psykologisk sangskriver Judy Collins sætter ind med oprejsning. Mærkeligt – modet svigter ikke. når kvindeøjne ser på.
Filmen skildrer gennem små to timer deres indbyrdes forhold, og vi ser i starten af filmen Leonard Cohen stå på rockfestivalen Isle of Wright i 1970 med 100.000 lyttere, at han søgende og smilende spørger efter Marianne i mørket omgivet af projektørlyset. Hun er i tankerne, også når filmholdet ikke er på. Og så synger og messer han sangen:So long, Marianne.
Livet på Hydra
Den solbeskinnede klippeø, som er noget mindre end Ærø, bliver tilflugtssted for mennesker, der flygter fra hjemlige problemer og vil gemme sig. Og en af filmens store og sandhedssøgende fortællere, hans guitarist Ron Cornelius, er inde på, at syren var for Leonard Cohen og andre en åndelig søgen – og det er som om, at Leonard fik Marianne til at elske livet i deres søgen – at turde det nye og frie liv med en åbenhed efter frihed og længsel. Folk blev næsten beruset ved at komme til Hydra – og én siger i filmen, at han kun skulle være der i 2 uger, og blev der i 14 år.
Men Marianne flytter tilbage til Norge, og bliver i 1979 gift med Jan Stang. Og vi følger også Leonard Cohen i et kloster i 6 år med buddhistiske munke i 1990´erne og senere den grimme historie, da en bekendt franarrer ham hele formuen, og han i sit mørkejakkesæt og glimt i øjet må på scenen igen og sige:Hallelujah, i mørket, hvor selv det mindste lys kommer ind i revnen.
I did my best, it wasn't much
I couldn't feel, so I tried to touch
I've told the truth, I didn't come to fool you
And even though it all went wrong
I'll stand before the lord of song
With nothing on my tongue but hallelujah
Forløsning
Filmen er fyldt med poesi med mange smukke privatoptagelser af ældre dato blæst op i en ægte grovkornet fortælling med morsomme og tragiske hændelser i et intenst forhold mellem kærlighed på afstand. Og rørende bliver det til sidst, hvor både filminstruktøren og sangskriveren bliver ramt, da Marianne Ihlen får konstateret leukæmi og på sygelejet skal høre kærlighedens ord fra Canada: I´ve never forgotten your love and your beauty. But you know that, I don´t have to say anymore. Safe your travels old friend. See you down the road. Love and gratitude - Leonard…..
Alle kan sige: “Det skrev han til alle” – men der er ingen tvivl om, at her var der tale om ægte kærlighed, og det er det smukke og visionære ved filmen. Leonard Cohen døde 3 måneder senere.
