Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hun er stadig omklamrende, nysgerrig, bedrevidende og ikke mindst stadig komplet pinlig, og nu har Max (Samuel Heller-Seiffert) simpelthen fået nok i forhold til hende mor Agnethe (Mette Horn). I en alder af nu 16 år, er Max klar til at være sin egen herre, et selvstændigt individ, en ansvarlig ung mand. Og det er så naturligt nok her at hans altid kiksede mor, fungerer som den ultimative stopklods. Omdrejningspunktet handler om Max' lyst til at debutere som festivalgænger på selveste Roskilde. Det mener Max' mor slet ikke at der kan være tale om. I ren trods-reaktion, vælger Max at flytte hjem til sin far, som er langt mere åbensindet. Og det er herfra at Max' planer om en tur til Roskilde Festival får ny næring.
Nye og gamle personligheder flettes naturligvis ind i Max' besynderlige verden. Naboen Steen Cold (Lars Bom) og datteren Esther (Anna Agafia Egholm), som er Max' kæreste, dukker naturligvis også op. Steen er på sin vis i gang med sin egen løsrivelsesproces, trods det at han står med et hold friske tvillinger i bagagen, men en skuespilrolle som Nelson Mandela fylder langt mere. Max har tilmed tabt følelserne for Esther, så også her venter et opgør. Senere får Max dog fornyet kvindeligt selskab, da han ankommer til Roskilde Festival, men også her må han foretage et valg. Agnethes veninder arrangerer speeddating for hende, men ingen matcher hende overhovedet. Men da Agnethe smugler sig ind på Roskilde Festival for at holde øje med sin søn, så får hun også varme i kinderne da en ellers uanseelig bibliotekar (Lars Mikkelsen) gør sit indtog.
Max Pinlig 3 – På Roskilde føjer endnu et kapitel til sagaen om det kontrastfyldte farvand mellem et meget uligevægtigt forhold mellem mor og søn. Fra succesfuld tv-serie til spillefilm, men nu er idéerne vist også udtømt. Dels har Max nået en alder, hvor de skæve barnlige optrin er overstået. Nu handler Max' verden om fremtidsplaner, uddannelse og identitet. Dermed er den glimrende platform for pinlighederne ved at have nået sit loft. Max Pinlig 3 er franchisens svageste skud på stammen.
Vi taler ganske vist om Robert-vinderen anno 2013 for årets publikumspris, men det er altså ikke en titel jeg ikke tør udfordre. Underholdningsværdien er meget jævn og selve Roskilde-basen er noget udvandet, da der går over en time, før end at Dyrskuepladsens græs/mudder betrædes. Den tredje film virker træt og udkørt, ikke mindst på grund af den noget snøvlede voice-over leveret af Max himself. Der mangler dybde og bid i resultatet af det som ellers kunne have været et fint punktum, underforstået at jeg ikke regner med at vi for alvor har behov for at trække Max foran kameraet endnu en gang. Han er alt andet lige blevet for gammel. Jeg behøver ikke en Max Pinlig 4 – nu med kørekort...
Som ekstra materiale finder man blot en trailer for filmen.
Udgivelsen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
