Lidt historisk kendskab til begivenhederne i den polske storfilm “Med Ild & Sværd” er måske ikke essentiel, men det hjælper en hel del. Allerede i filmens første kvarters tid, er vi blevet introduceret for et enormt persongalleri og en masse politiske indviklinger, at det halve kunne være rigeligt. Vi befinder os i året 1647 hvor Europa hærges af krig, og skulle dette ikke være nok, forelsker en polsk og en ukrainsk kommandant sig i samme prinsesse, hvilket kun får krigene til at blusse endnu mere op. Det er en klassisk sværd og sandal film, vi har med at gøre her, og var det ikke for den rodede fortælleteknik og den mildest talt dybt elendige instruktør, så kunne både historien og filmen unægtelig have været både interessant og underholdende.
“Med Ild & Sværd” er blandt Europas allerdyreste film nogensinde, og budgettet kan da bestemt også ses i de store kampe, flotte kulisser og ikke mindst de mange og detaljerige kostumer. Netop pga. alle disse facetter er filmen ikke helt useelig, men instruktøren Jerzy Hoffman gør sit ypperste for at gøre selv den mest erfarne seer forvirret og den mest tålmodige seer utålmodig. Der klippes i scenerne de mest sære steder, og når scenerne tilmed er fyldt med stereotypiske og en-dimensionelle karakterer fanget i et virvar af one-liners og slapstick, så er 3 timer mere end rigelig tid at falde i søvn på. Udviklingen er der skam, for der er klemt alt for meget plot ind på de 3 timer, men den er så ujævn, at det ene øjeblik springes der fra plotdetalje til plotdetalje alt for hurtigt, imens det andet øjeblik ser man f.eks. et skib komme sejlende hen af floden i 5 minutter uden nogen udvikling. På plussiden står kampscenerne, der måske ikke fylder en særlig stor del af filmen, men de er ikke bange for at vise flere liter blod og ren galskab, og selvom instruktøren også her har problemer med klipningen, så er disse ofte meget underholdende.
Skuespillet er præcis som man kan forvente det. Alle roller bliver overspillet til ekstremerne, men heldigvis er de to ærkefjender der kæmper om prinsessen behageligt afdæmpede. Prinsessen spilles af ingen ringere end Izabella Scorupco, som vi kender fra ting som “GoldenEye”, “Vertical Limit” og “Eksorcisten: Begyndelsen”. Også hun har en tendens til at overspille, men hendes rolle fylder ikke nær så meget som hendes plads i fortællingen.
Man skal være meget glad for denne slags film, for at kunne værdsætte denne. Filmen har så utroligt mange problemer med alt fra tekniske detaljer til de mere basale måder at fortælle en historie på. Den er ikke fuldkomment håbløs, men det er langt tættere på end jeg regnede med - især filmens status taget i betragtning.
Det skal desuden nævnes, at der i denne films lydspor, bliver snakket rent polsk. Dvs. når et andet sprog bliver snakket, bliver dette dubbet ovenpå med polsk. Det er ganske ulideligt at lægge øre til.
Ekstramateriale - 2/6
Et par biografier of filmografier samt lidt trivia om filmen og et slideshow. Intet imponerende her men med en spilletid på 3 timer, er der vel heller ikke så meget plads tilbage.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment.