Frankie Dunn (Clint Eastwood) er en gammel stædig boksetræner og en ordentlig ræv af slagsen. Han har trænet mange boksere, og er nu i gang med at føre sin protegé til tops. Men hans mangler som manager skinner igennem og hans guldfugl flyver over til en anden manager og lader ham dermed i stikken. Bittert er det, men bittert er noget som Dunn er vant til. Specielt da han har en datter han ikke har set i mange år, som nægter at tale til ham, men som han skriver brev til hver uge. Pludselig en dag kommer Maggie Fitzgerald (Hilary Swank) ind ad døren og beder Frankie om at træne hende op til at være stjernebokser. Af princip træner Frankie ikke piger, men Maggies umådelige stædighed og tålmodighed får ham alligevel på andre tanker, med lidt hjælp fra Dunns godmodige og livskloge ven ”Scrap” (Morgan Freeman). Maggie er utroligt vedholdende under sin træning og efter et stykke tid kan Frankie se det vinderpotentiale i hende, som sætter hendes karriere i gang med bravour. Men tingene kan ikke blive ved med at gå godt og tingene tager en drejning som ingen havde forudset.
Million Dollar Baby blev taget til sig som projekt af Clint Eastwood på manuskript af F. X. Toole og Paul Haggis. Eastwood kan godt lide at lave film med utrolig dybde og en smuk men alternativ historie. Bare se Mystic River fra 2003. Han har en fortælleragtig stil i hans instruktion. Langsom og opbyggende, men sympatisk og lettere ironisk. Dette er ingen decideret actionfilm. Der er masser af boksning, som i øvrigt i mange andre film virker iscenesat og alt for koreograferet, men som her virker rigtig realistisk. Men filmen er baseret mange andre mere personlige ting. Skuespillerne spiller blændende og man forstår godt hvor alle de Oscars røg hen under dette års uddeling. Men i en film som denne, så er skuespillerne præstationer alfa og omega, så det hele virker utroligt vellykket og komplet. Musikken er meget low-key i denne film og man lægger stort set ikke mærke til at det er der. Det er måske heller ikke så underligt, da der næsten ingen musik er i filmen. Eastwood lader historien formidle stemningen, og ikke så meget musikken.
Denne film er blevet en af dette års mest omtalte film og har med sin succes skabt meget store forventninger omkring sig for det intetanende publikum. Og jeg vil mene at det er filmen i høj grad god nok til at kunne bære. Million Dollar Baby er en meget flot og smuk film om venskab, behov, succes og nederlag. Dens eneste minus i mine øjne er slutningen, som jeg ikke vil røbe her, men som jeg synes ikke virker helt overbevisende. Den falder lidt udenfor det ellers meget flotte helhedsindtryk som filme giver.
Jeg kan kun anbefale at folk tager ind og ser denne film og nyder Clint Eastwoods seneste hjertebarn. Det lader til at vi har meget godt i vente fra hans side og man må sige at han nu kan regnes for en komplet skuespiller OG instruktør.
Fem stjerner til Million Dollar Baby