Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den 10-årige Opal er netop flyttet med sin far til Naomi, Florida. Opals far er præst, og hendes mor forlod dem for lang tid siden. Opal har svært ved at få nye venner i Naomi, og er lettere trist til mode. En dag tager hun en tur til supermarkedet, hvor hun oplever en hund farer vildt omkring. Da medarbejderne endelig fanger hunden, skynder Opal at forklare at det er hendes hund, for at få den ud af problemerne. Opal har endelig fået sig en ny ven, men det bliver sværere at få overbevist hendes far om at beholde en store, lodne, frække hund, Opal har opkaldt efter supermarkedet, Winn-Dixie. Opal oplever snart at Winn-Dixie ikke er nogen almindelig hund, da den på en måde tryllebinder alle den møder, og snart har Opal fået sig en ny portion venner.
Min Bedste Ven, Winn-Dixie er lavet efter den gamle opskrift, og er en af de sjældne film, hvor sentimentaliteten virker, og aldrig går overbord. Der er ganske vist intet nyt i filmen her, men alligevel formår den at slæbe mange gode pointer igennem, og virker meget mere voksen, bevidst og målrettet end de utallige film med samme tema før den. Min Bedste Ven, Winn-Dixie handler nemlig ikke så meget om en fjollet hund der laver løjer og sniger sig ind i folks hjerter, selvom dette også er en vigtig ingrediens i filmen, nej Min Bedste Ven, Winn-Dixie handler om en pige der bliver voksen. Og her fungerer filmen rigtigt godt, for den viser både de lyse som de mørke sider man skal igennem i opvæksten, og at alle mennesker har deres fortid og mørke sider.
Min Bedste Ven, Winn-Dixie er delt op i tre. Starten kører med slapstick-humoren i højsædet, men det skal man ikke lade sig slå ud af, for midterdelen er fint detaljerede og udpenslede samt skæve personligheder og deres historier. Slutningen er så igen forudsigelig, og fyldt med glæde og god vilje. Dette kan man ikke komme uden om i en familiefilm, men selvom alt ender godt, er det alligevel med et realistisk twist.
Wayne Wang har før instrueret Smoke, Blue In The Face But Here og Maid In Manhatten. Hans instruktion i denne film er tæt på fantastisk, da han lader os komme ind i et barns sind, med ting der bliver taget bogstaveligt. Wang laver også smukke billeder ud af ingenting, specielt hans små scener af naturen, der er så enkel at det gør ondt, fungerer rigtig godt. Et enkelt sted krummer man tæer ved brug af slowmotion der overhovedet ikke hænger sammen med helheden, og det er utrolig synd. Det var heller ikke nødvendigt at manipulere med hunden, så man kunne få den til at smile, selvom det sikkert virker sjovt på de yngste, for Winn-Dixies udtryk siger nok. Udover det har jeg kun ros tilovers for Wang.
Skuespillet er generelt ligeså et stykke over middel. AnnaSophia Robb fra Charlie Og Chokoladefabrikken spiller Opal, og er utroligt charmerende på alle måder. Normalt ville hendes sydstatsaccent kunne delægge en film som denne, men på en eller anden måde får hun det til at fungere. Man føler med hende i hendes med- og modgang, og hendes kærlighed til hunden virker ægte. Jeff Daniels fra Dum & Dummere, The Hours og Good Night And Good Luck spiller Opals far, og han har også en vis ægthed over sig. Han virker sørgelig og kærlig på samme tid, og dette er hovedessensen ved filmen. De eneste steder skuespillet falder bagefter er alle de andre børns skuespil, de virker malplacerede da der er en stor niveauforskel. Musikeren Dave Matthews har også en temmelig stor rolle i filmen, og han er faktisk ikke helt dårlig selvom han måske er en anelse kedelig.
Min Bedste Ven, Winn-Dixie er en god familiefilm med hjertet på det rette sted men uden den store originalitet. Havde man turde satse på midterdelen af filmen, og droppet klicheerne havde vi en perfekt familiefilm til børn i alle aldre. Man kan så skyde skylden på Hollywood, men jeg er nu godt tilfreds med resultatet alligevel og er langt mere positivt overrasket end jeg havde regnet med.
Ekstramaterialet består af en featurette, en behind-the-scenes og et gag reel. Alle delene varer dog kun ca. 3 minutter stykket. Featuretten forklarer overgangen fra bog til film samt de valg der er taget undervejs. Den er vel god nok, men alt for kort, og når slet ikke i dybden med noget af det den begynder på. Behind-the-scenes er en fortsættelse af featuretten, og forklarer lidt om valget af hunden (der rent faktisk bliver spillet af to hunde). Igen ok, men for kort. Gag reelet er blandt de mest ligegyldige og kedelige jeg har set. To stjerner til ekstramaterialet, kun fordi jeg føler at jeg ikke kan nøjes med at give det en stjerne, da der i det mindste er noget.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
