Skriv en kommentar
Filmens anslag begynder med hovedpersonen (spillet af Kevin Kline) Mathias Golds ankomst til Paris. Han er en mand omkring de 50 år, amerikansk forfatter og født ind i en rig familie. Da vi møder ham, er han økonomisk på røven. Han har ikke været på fransk jord siden barns ben, men har arvet en kæmpestor herskabslejlighed i Marais-kvarteret, i hjertet af Paris af sin afdøde fader.
Mathias tror, at han kan lave et hurtigt, effektivt salg af lejligheden, og som kan dække hans økonomiske deroute og derefter kan han trygt vende tilbage til New York. Men nej. Det viser sig, at lejligheden er en såkaldt viager.
Viager
Ordet Viager har sine rødder i det gamle franske udtryk ’Viage’, som betyder ’temps de vie’. Det er kun i Frankrig denne lov stadig eksistere.
Det viser sig, at Mathias fader købte lejligheden fra nuværende beboer Mathilde (spillet af Maggie Smith) som en viager for næsten 40 år siden og har indtil sin nylig død betalt en afgift på 2.400 euros hver måned. Sagt på en anden måde, Mathias opdager, at han har arvet en månedlig gæld på 2.400 euros.
Mathias opsøger Mathildes læge og får klar besked om, at Mathilde trods sine 92 år er ved sine fulde fem og i top form. Der er ingen udsigt til en snarlig død og dermed har overtagelsen af lejligheden lange fremtidsudsigter. Mathias får lov at leje et værelse i den store lejlighed mod at lægge sit guldur som pant.
Med lejligheden følger også Mathildes datter Chloé (spiller af Kristin Scott-Thomas). Hun underviser i engelsk ligesom moderen har gjort. Kampen om lejligheden udspilles mellem Mathias og Chloé. Begge laver de research på lejlighedens juridiske og økonomiske forhold. På den følelsesmæssige side er både Mathias og Chloé mærket af dysfunktionelle forældrerelationer fra fortiden på grund af deres forældres kærlighedsaffære og dobbelte forhold til ægtefæller. Skeletterne og de udstoppede dyrehoveder falder ud af skabet i ordets bogstaveligste forstand. Den ældre dame Mathilde kommer til at stå til regnskab for sine egoistiske handlinger, som rulles ud i løbet af stykket på ægte ibsensk manér.
My Old Lady
Min lejlighed i Paris er oprindeligt et teaterstykket med titlen ”My Old Lady” fra 2002. Stykket er skrevet og instrueret af Israel Horovitz, som også selv har lavet manus og instrueret filmversionen. Titlen på teaterstykket giver andre associationer end filmens titlen, som mere fremhæver ’min’ – det possessive pronomen og dermed Viage-begrebet.
Teater som omsættes til filmlærredet er altid karakteriseret ved få’ locations og det er skuespilpræsentationerne, som er afgørende for, om filmen lykkes. Det gør Min lejlighed i Paris. Skuespil-trioen Smith, Kline og Scott-Thomas, som også har spillet sammen på de skrå brædder, spiller med bravour og gennemslagskraft, og det er skuespillet, som får overført teaterstykket ubesværet til filmlærredet.
