Skriv en kommentar
Thailandske film er ikke ligefrem dem, vi ser iblandt oscar-feltet. Faktisk tværtimod, men efter et par stærke år med stor fokus på asiatiske film, har den fine perle også fundet sit publikum – og det er skam også særdeles velfortjent.
M ( Putthipong Assaratanakul) er en ung mand, der er droppet ud af skolen, og bruger sit liv som en forfejlet YouTube streamer. Drømmene om rige og formue lurer dog stadig, og når hans mormor, Amah (Usha Seamkhum) får en kræftdiagnose, forsøger M for alvor at tage sig af sin stakkels mormor – selvom motivet muligvis kan virke kynisk, sætter det dog alligevel de kærlige familietanker i gang.
Det er vitterligt den ældre generation, som møder den gamle. Mormor er dejligt gammeldags og konservativ, og ser lige igennem sit barnebarns forsøg på at hjælpe til. Det er en fantastisk og yderst humoristisk dynamik imellem de to, som er filmens sande kerne. Dog er de godt hjulpet på vej af de andre familiemedlemmer, der har samme kyniske intentioner, men dog fortsat elsker deres kære mor.
Selvom humoren finder vejen frem, så er denne film nydeligt balanceret imellem kynisme, humor, tragedie og rørende. Det har et skarpt og præcist manuskript, der sætter vores dybeste tanker i gang, men også vækker genkendelighed hos vores egne familier. Derfor har denne film fået stor succes i Asien, og er endda blevet en trend, da folk sidder og stortuder, når de har set den færdig – og ganske forstående. Filmen gør ondt på den helt rigtige måde.
Putthipong Assaratanakul må siges at være et stortalent, og denne film burde får ham bemærkelseskendt i Vesten. Han spiller simpelthen den unge M med så meget håb, humor og ømhed, og i kontrast med mormor Usha Seamkhum er det yderst hjerteskærende og rørende. Det undrer ikke nogen, at tårerne triller ved filmens rulletekster.
”Min Mormors Millioner” er livsbekræftende, humoristisk og særdeles rørende. Den har et dejligt og varmt manuskript, hvor følelserne er sårbare og indirekte, men fortsat meget tydelige. Skuespillernes får lov til at røre os med deres kontraster og præstationer, hvilket giver filmen sit lys. Filmen fortjener i den grad at blive den første Thailandske film nogensinde nomineret til en oscar.
