Når skidt kommer til ære …
Steve og Frank har ellers ganske travlt. Steve elsker biler og Frank elsker damer, og selv om de ikke ligefrem kan kaldes succesfulde, så er går det ganske godt for de to venner i Australien. En dag får Steve at vide, at hans ukendte onkel er død og har efterladt ham en strand på Mykonos. En strand der tilmed er mange millioner værd.
De to venner tager prompte af sted, men det er ikke helt så enkelt at være potentiel millionær, som man skulle tro. Frank får travlt med at slå den lokale scorerekord og Steve skal finde en måde, at få det hele til at løbe rundt på. Alt imens er der en lokal entrepenør, der har skumle hensigter med de to venner.
Min store fede græske arvs originaltitel er The Kings of Mykonos, men man kan da ikke fortænke nogen i at ville hoppe med på den lille, men populære græske bølge af film som Mamma Mia, og den ikke mindst Mit store fede græske bryllup, hvis titel jo tilnærmelsesvis ligner denne.
Kvaliteten i denne film er dog langt fra de film, som den forsøger at sammenligne sig selv med. Humoren i Min store fede græske arv er plat og forudsigelig, og man trækker sjældent på smilebåndet.
Det skal dog nævnes, at åbningssekvensen er rigtig god og stemningsfuld – den giver forhåbning om en film, der rent faktisk er så sjov, som den gerne vil være, men desværre bliver man skuffet.
Min store fede græske arv er en fortsættelse af filmen The Wog Boy, fra 2000. Nok ikke en titel, der siger de fleste noget som helst, men den var ikke desto mindre et stort hit i sit hjemland Australien. Her møder vi selvsamme Steve, der arver stranden på Mykonos.
Filmene har det til fælles, at de tilhører den kategori af film, som er en speciel australsk genre – en hvor de gør grin af sig selv på den harmløse måde. Film á la Crocodile Dundee og andre i den dur. Det er ikke nødvendigvis film der er specielt gode, men de trods alt sympatiske og gode for et grin eller to – også for os, der ikke er fra Australien.
Min store fede græske arv er dog langt fra vellykket. Det ligner mest af alt en tv-produktion, men dårlige billeder og ditto scenografi. Skuespillet er karikeret og stereotypt, og hele filmen lugter langt væk af hurtige penge og plat på en tidligere succes. Filmen er lidt for grovkornet til at kunne fungere som en hyggelig familiefilm, men som en tømmermændsfilm en dag, hvor det regner og der kun er golf i fjernsynet, kan den måske lige akkurat gå an.
Ekstramaterialet består af trailers og et slideshow.