Skriv en kommentar
Miraklerne foregår i Norditalien og handler om den 13-årige Gelsomina, der bor langt ude på landet med sine forældre og tre søskende. Familien avler bier, og Gelsomina, der har et særlig talent for bier, hjælper flittigt sin far, som allerede har planlagt hendes fremtid som arvtager til biavlen.
Men Gelsomina har sine egne planer, og da et tv-program kommer til egnen for at lave en konkurrence og vise landmændenes produkter og traditioner frem, tilmelder hun i smug familien til konkurrencen. Faderen bliver rasende, og midt i det hele ankommer en tysk dreng som har brug for aflastning, og derfor har fået lov at bo hos familien. Det er tæt på kaos, men lige der, midt i kaosset, ser vi en familie med stærke bånd, som alle hen over sommeren ændrer sig, på hver sin måde.
Miraklerne er en stemningsfyldt film som emmer at mystik fra helt starten, hvor vi uden forklaring ser et sæt billygter i mørket og hører cikader der synger. Det taler til sanserne, mere end til logikken, og fantasien kommer på arbejde for at kæde begivenhederne samme.
Filmen vandt Juryens Grand Prix i Cannes 2014, og viser meget fint et stemningsfuldt øjebliksbillede fra en landfamilies liv.
Det er godt lavet, men et lidt frustrerende aspekt er, at handlingen et par gange springer i tid, uden at få sit publikum, eller i hvert fald undertegnede, ordentligt med sig. Der går f.eks. noget tid, før det går op for en hvad der egentlig foregår, da drengen Martin på et tidspunkt bliver væk, og vi pludselig ser Gelsomina i aktion på gården. Den manglende overgang gør det svært at justere sit fokus i overensstemmelse med handlingen. Og det endda i en film, der ellers ikke har et højt tempo.
Men det være sagt, så er skuespillet generelt rigtig godt og filmen portrætterer livet på en gård i Norditalien så godt, at alle kedelige opgaver og de iboende farer i dyr og maskiner, føles meget virkelige.
Der er noget meget socialrealistisk og en anelse dystert over denne film, som jeg ikke helt kan beslutte mig for, om jeg kan lide eller ej. På den ene side viser den en tyrannisk far og en dysfunktionel familie så godt, at det løber mig koldt ned af ryggen, og på den anden side irriterer usammenhængen i tid mig, og den dystre stemning gør mig dystert til mode, på en måde jeg ikke bryder mig. Den får derfor kun tre stjerner herfra, men med en klar opfordring til, at du ser den med et åbent sind, og selv bedømmer om du er enig!
