Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Miraklet Hos Henry Poole” er en historie om en mand der har givet op på livet efter, at have fået af vide, at han har en dødelig sygdom, og ikke har langt igen. Henry Poole, som manden hedder, søger derfor tilflugt i sit barndomskvarter, og venter ligeså stille på døden. Men naboen opdager ved et tilfælde et billede af Jesus i den krakelerede maling i Henrys mur, og snart bliver kvarterets virkelighed vendt på vrangen.
”Miraklet Hos Henry Poole” er en lettere atypisk og lineær feel-good film, der faktisk fungerer bedst når Henry Poole har det skidt. Med en veloplagt Luke Wilson i hovedrollen, føler vi med den negative og sarkastiske karakter, lige indtil han ud af ingenting, beslutter sig for at ville leve livet. Det såkaldte ”mirakel” tror han ikke på, men en dag åbner han sig op for en af naboerne, og filmen går hen og bliver lettere konventionel. Det bliver heldigvis aldrig helt skidt, selvom man har regnet den sukkersøde og utroværdige slutning ud fra starten af, men ”Miraklet Hos Henry Poole” kunne måske have været en del mere interessant, hvis instruktøren og manuskriptforfatteren ikke var så fokuserede på at fremprovokere følelser hos sit publikum. Instruktøren hedder for øvrigt Mark Pellington, og har stået bag kameraet på de to kvalitetsmæssigt ligesindede film ”The Mothman Prophecies” og ”Arlington Road”. Pellingtons arbejde med karakteren Henry Poole samt skuespilleren Luke Wilson, er hvad der hæver filmen for at falde igennem, for han formår virkelig at skildre en interessant personlighed til perfektion. Hvis så blot den personlighed blev udsat for et lige så godt plot, havde vi måske med et mesterværk at gøre.
Som sagt er filmens første halvdel den mest interessante. Her er den skarpe humor i fokus, og selvom den aldrig vækker direkte latter, griner og smiler man ofte indvendigt. Ligeså fungerer naboens stumme datter Millie som et overordentligt sødt element i filmen, der dog kapper over i filmens anden halvdel, af grunde jeg ikke bør afsløre her. Henry Pooles anden nabo Esperanza, der anser Jesus-billedet som et mirakel, er ligeså en fin karakter, der gør opmærksom på, at naivitet ikke nødvendigvis er en negativ ting. Filmens anden halvdel tyer til for mange klicheer til at kunne holde interessen. Det bliver aldrig direkte dårligt, nej, men det bliver forudsigeligt og ligegyldigt.
Dette er en film der vil skille vandene, idet mange mennesker vil falde for Henry Poole og filmens afslappethed, imens andre vil anse filmen som typisk og ligegyldig. Jeg synes begge masser har ret, og lander derfor midt imellem dem.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment
