New Zealænderen Burt Munro (Anthony Hopkins) er byens tosse. Tosse fordi hans passion for at sætte hastighedsrekorder på motorcykeltypen Indian Scout overstiger alt. Han har i forvejen fartrekorder i byen og New Zealand, men hans livsdrøm er at besøge det årlige ”Speed Week”-arrangement i Salt Lake, Utah og sætte fartrekord ved begivenheden. Burts Munros bestræbelser på at kunne deltage i ”Speed Week” er hans livs rejse og er baseret på virkelige hændelser. Den originale titel er The World’s Fastest Indian, og originaltitlen er således lidt af en spoiler, hvorfor jeg godt leve med den danske oversættelse, der ellers synes dårligt oversat. Det interessante ved filmen er ikke, om Burt klarer forsøget, men nærmere hvordan han når sin drøm, måden det gøres på og hvilke følelser, forfølgelsen af drømmen medfører.
Filmen er instrueret af Roger Donaldson, hvis katalog byder på bl.a.: Species, The Getaway og Dante’s Peak. Han har med andre ord bevist, at han kan instruere spændingsfilm, men Mit Livs Rejse er i en helt anden boldgade, der sætter et helt andet krav til personinstruktion. Det er herligt at opleve en aldrende Anthony Hopkins spille en jordnær socialrealistisk rolle, der til lejligheden har anlagt kiwi accent. Han er determineret, småskør og naiv, men er samtidig ligetil og umiddelbar, hvilket kommer til udtryk i de forskellige skæbner han møder på sin rejse. Størstedelen af de folk, Burt møder på sin rejse, hjælper ham med at realisere drømmen. Især forholdet til nabodrengen Tom er gribende, og jeg kluklo af det senere ukomplicerede venskab med en transvestit-receptionist Tina i USA.
Der kan ikke herske tvivl om, at Roger Donaldson ønkser at promovere og hylde New Zealand, for jeg har ikke tal på hvor mange gange, bynavnet Invercargill og New Zealand nævnes. Det er lige på kanten af det tålelige. Burt Munro hyldes for at forfølge sin livslange drøm og trodse alle skeptikerne i byen, der ryster på hovedet af projektet. Samtidig er filmen en hyldest til originalitet. Burt Munro og hans Indian Scout er ”the real deal”. På ”Speed Week” er han den ældste deltager og hans motorcykel blegner ved siden af de andre moderne køretøjer, men det gør ham ikke mindre vellidt og accepteret, da han er passioneret og lige så dedikeret som de andre deltagere.
Filmen hviler kun på Anthony Hopkins skuldre, men han kan bære den, og jeg nød at rejse med ham.