Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Efter godt og vel et års ventetid er Modern Family heldigvis tilbage med en syvende sæson af den populære komedieserie. Serien forsætter den morsomme mockumentary-stil, om den udvidede Prichett-klan og starter, hvor sidste sæson slap med Andys ide om, at ville fri til sin kæreste Beth, på trods af at både han og Haley er forelsket i hinanden. Alex tager på College, hvor der også venter problemer for hende og kæresten Sanjay. Ellers omhandler en stor del af sæsonen Claire, der får en unik mulighed i hendes fars skabsfirma, Prichet-Closets, da Jay overvejer at gå på pension. Som sædvanligt en tumult tid for hele familien, hvor det ligesom de foregående sæsoner ikke er plottet, der er i højsædet men derimod indblikket i de forskellige karakterer, og hvordan de håndterer hverdagens strabadser.
Desværre synes jeg, at seriens første fem til seks afsnit er på et usædvanligt lavt niveau i forhold til tidligere. Jovist har vi stadig at gøre med de samme familier, og de personligheder, som vi efterhånden er faldet pladask for, da de perfekt indrammer de stereotyper, vi forestiller os de hver repræsenterer. Dog er jokes'ne i den første tredjedel af sæsonen simpelthen for nemme, mens heller ej karaktererne synes nær så ”ægte” længere. Tværtimod virker hele setuppet mere som et teater på seriens karakterer – altså godt og grundigt overspillet. Med dette menes, at flere af karakterenes personligheder og individuelle historier er blevet for ekstreme, hvorfor jeg ikke længere synes, at serien på samme måde er tro mod de personligheder og karakterer, man på bedste og sjoveste vis har opbygget igennem de første seks sæsoner. På en eller anden måde, minder det mig om Klovn-serien og klovn-filmen, hvor der i sidstnævnte også forekommer langt flere ekstreme situationer, der aldrig ville have fundet sted i serien. Klovn-serien holder sig til det naturlige og fokuserer i stedet på karakterernes opbyggede personligheder og fremkalder det morsomme herigennem. Derfor synes jeg også, at disse såkaldte ekstreme situationer faktisk opnår den modsatte effekt end hvad hensigten er –nemlig at opnå det humoristiske. Det er nemlig ikke på samme måde sjovt, når man som seer ikke tror på situationerne. Heraf går det troværdige af hændelsen – akkurat som det morsomme. Specielt Cam og Phil lider i starten af sæsonen af denne tendens. To af de karakterer, der ellers er blandt mine klare favoritter.
Ovenstående er på ingen måde ødelæggende for hverken sæsonen eller seriens helhed men er alligevel ærgerligt, når man håber på et tårnhøjt niveau i alle seriens afsnit. Når det så er sagt, finder Modern Family efter en lidt sløv start for alvor melodien, og kommer sidenhen fortrinligt efter i bedste stil.
Efter et mindre surt opstød skal serien dog have ros for at sætte fokus på Claire, der i denne sæson meget godt skildrer problematikken i at være både karrierekvinde og mor. Det kan nemlig være svært at få tid til begge dele i en hektisk hverdag, hvor et døgn stadig kun tæller 24 timer. Modern Family skal derfor have lovprisning for at frembringe et dilemma, der også skrives meget om for tiden. En tid hvor kvinder - med rette - i større og større omfang indtager arbejdsmarkedets højere stillinger også. Modern Family har igennem sine syv sæsoner således været fremragende til at sætte fokus på nogle af livets problematikker, uagtet om det er pensionsalderen, der trykker, og hvad man nu skal bruge sin tid til. Om man er 15 år og skal finde en date til skolens prom-fest, eller i Mitchells tilfælde arbejdsløshed. Og netop det, at familien repræsenterer flere aldersgrupper og samfundsaspekter gør, at Modern Family er sjovt og let for de fleste at relatere til.
Og selvom denne anmelder synes, at det humoristiske i denne sæsoner oplever en sløj start, kommer også denne efter og lægger sig solidt i rækken blandt noget sjoveste tv, der findes for tiden. Jeg glæder mig allerede til ottende sæson af den skrupskøre familie.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
