Når man ser en film som Mortal Instruments: Dæmonernes By kunne man godt ønske sig, at man var en smule tættere aldersmæssigt på målgruppen. Det er tydeligvis en film, der er sigtet mod teenagere og helt unge voksne. Men selv om alderen på hovedpersonerne er i samme boldgade som i Percy Jackson & Uhyrernes Hav tager Mortal Instruments: Dæmonernes By sig selv, og dermed sit publikum, betydeligt mere seriøst. Dermed ikke sagt at filmen er uden humor, men temaerne virker bare mere vægtige, og truslerne mere farlige.
Filmen handler om den unge Clary (Lily Collins), hvis mor bliver bortført fra deres lejlighed. I sin søgen efter hende viser det sig, at byen har en skyggeside. På denne skyggeside kæmper dæmoner mod skyggejægere, og Clary har en forbindelse til skyggejægerne. Naturligvis bliver Clary reddet af den imponerende skyggejæger Jace (Jamie Campbell Bower), så der er også potentialet for lidt ung kærlighed i filmen.
Man kan være lidt ambivalent overfor filmens handling. På den ene side er filmen en smule uoriginal i sit udgangspunkt. Et ungt menneske der bliver blandet ind i en skyggeverden, og som ovenikøbet viser sig at være vigtig for denne verden, lyder en meget som både Harry Potter eller Twillight. Til gengæld har filmen nok overraskelser til at klare frisag så snart den når forbi sit udgangspunkt. Som sagt tager den sine trusler meget seriøst, og døden virker som en meget reel trussel for alle involveret. Den lader også alle sine hovedpersoner få en chance for at være heroiske, magiske superevner eller ej.
Generelt gør alle de unge skuespillere et flot job. De er intense, når de skal være det, ser overbevisende ud i actionscenerne og gør alle en flot positur i deres forskellige kostumer. De voksne lever nødvendigvis ikke helt op til samme standarder. Specielt er skurkene i filmen en smule ... forkerte. De virker alle som om, at de læner en smule for meget mod fjollet frem for ægte skræmmende. Når så de forskellige dæmoner, der er i filmen, ser så alvorligt frygtindgydende ud, virker det lidt upassende.
Men det er småfejl i en film, der egentligt er god. Den har fine karakterer, der undgår for mange irrationelle handlinger, og et plot fyldt med overraskelser nok til at underholde. Visuelt har den en god blanding af mørke og kreativitet, og specielt bliver der ofte givet tid til at nyde det visuelle. Særligt godt er designet af de forskellige dæmoner og de våben som skyggejægerne gør brug af.
Selv om man ikke er målgruppen for denne film, føler man sig godt underholdt. Længden var passende for det den skulle nå igennem og sætter stor pris på, at der er lagt tydeligt op til flere film, uden at det ødelægger dennes evne til at stå på egne fødder.