Skriv en kommentar
Filmen starter med Hye-ja Kim gående, lettere forvirret, gennem en kornmark. Kameraet følger hende, panorerende dvælende hen over de gyldne kornstrå. Så drejer Hye-ja Kim af, ikke af marken, bare lidt væk fra den retning hun gik før. Kameraet lader for et øjeblik til at følge hendes gamle rute, som om det ønsker at vise hvordan hun hører til i periferien. Så vender det tilbage til hende, og vi får titlen på filmen: Mother.
Hele denne indledning demonstrerer egentligt filmen meget godt. Den viser os vores hovedperson, moderen fra titlen, og giver os et indtryk af hvordan filmen tydeligvis er fascineret af hende. Den demonstrerer utroligt godt hvor dygtig en filmfotograf der har stået for kameraføringen i filmen.
Filmen handler om en mor, spillet af Hye-ja Kim, hvis evnesvage søn bliver anklaget for et mord, og hendes forsøg på at opklare hvem den virkelige morder er. Handlingen er effektivt fortalt, og billederne er virkeligt skønne.
Jeg har personligt lidt svært ved at bedømme skuespillet siden det foregår på et sprog, og i en kultur, som jeg ikke føler mig hjemme i. Dog skal siges at jeg på intet tidspunkt følte at jeg blev fremmedgjort af dette. Fortællingen virkede universel nok til at jeg kunne være med.
Når man nu læser at filmen har været populær på adskillige af de store festivaler i verden, inklusiv Cannes og Toronto, så får man naturligvis nogle forventninger til den. I den sammenhæng er jeg tilbøjelig til at sammenligne den med The Fighter. Begge er film jeg personligt har hørt en masse godt om. Og når man så oplever dem, så må man jo eftergive at det er nydelige film, lavet af dygtige håndværkere ... Men så synes jeg ikke der er vildt mere end det. Efter min mening havde den her film kun to mulige afslutninger, og den valgte var ikke et dårligt valg, bare ikke rigtigt helt overraskende heller.
Men måske er min utilfredshed bare et resultat af at jeg har hørt for meget positivt om filmen inden. Eller måske er det fordi jeg personligt ikke kan sætte mig ind i hvor meget en mor (eller far) er villig til at gøre for sit barn.
Til sidst skal ikke glemmes at filmen er effektivt fortalt, virkeligt smukt filmet og har en musik side og et tematisk billedsprog der virker helt fantastisk. Den undgår at præsentere vigtige plot elementer som åbenlyse, uden at undgå dem heller. Og når afslutningen på mysteriet kommer, kan man tydeligt mærke hvor naturligt dette resultat er.
