Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tre kvinder, tre forskellige historier med en ting tilfælles: de har alle personlig erfaring med adoption. Karen (Anette Bening) fik et barn som 14-årig og bortadopterede det efter fødslen. Adoptionen brød dog ikke båndet mellem mor og datter, og siden er der ikke gået en dag, hvor hun ikke har tænkt på den lille pige, hun aldrig lærte at kende. Elizabeth (Naomi Watts) voksede op som adoptivbarn, og er nu en ambitiøs og fremtræden advokat, men hun har svært ved at binde sig, og hendes privatliv er domineret af tilfældige og meningsløse forhold. Lucy (Kerry Washington) står på den anden side af det hele, hun er ved at udforske mulighederne for at adoptere et barn.
Rodrigo Garcia, instruktør og manuskriptforfatter, tager en masse vigtige emner op i sin film: menneskets stærke længsel efter at vide hvor de kommer fra, moderens instinkt til at beskytte sit barn og føre det sikkert frem i livet, og problemerne det skaber, når hun ikke kan gøre det. Filmen skildrer forskellige mor-barn forhold, i de sidepersoner vi møder gennem hovedpersonernes tilværelse, og den gør det rigtigt godt. Der er ligeså mange mor-barn forhold, som der er mødre og børn i verden, dette fanger Garcia, og det er interessant. Når det så er sagt, så vælger han alligevel at have fokus på tre kvinder, hvis omdrejningspunkt på den ene eller anden måde er adoption – ærgerligt, for den har vi ligesom set før. Garcia ønsker at problematisere adoption, og med god grund, men vi har efterhånden hørt alle argumenter i den diskussion, og Mother and Child bidrager ikke med nye synspunkter – desværre, for den har helt klart potentiale. Karakteren er overbevisende, og de handler ikke altid som vi forventer. Samtidig er den præget af suverænt skuespil, som fylder karaktererne ud og giver dem troværdighed. Derfor kan jeg undre mig over, hvorfor jeg ikke var mere rørt af filmen end jeg var. På trods af temaernes alvor formåede filmen ikke rigtigt at komme ind under huden, måske fordi den ikke overrasker mig, men blot fortæller en historie jeg kender, måske fordi det var svært at se præcist, hvad Garcia ønsker at fortælle, eller måske skyldes det den uelegante måde de tre kvinders historie bindes sammen på til slut. En filmisk konstruktion som kan, hvis den er lavet ordentlig, få alle brikker til at falde på plads. Men i Mother and Child er alting givet fra starten, det er alt for tydeligt gennem filmen, at deres historier hænger sammen. Vil man se et elegant eksempel på dette skal man se The Hours fra 2002. Vil man se en rørende film, som problematiserer uønsket graviditet med nerve, skal man se If These Walls Could Talk fra 1996. Mother and Child har sine gyldne øjeblikke, hvor den virkelig rammer plet med en god dialog, komplette karakterer og interessante sidehistorier som vi kun kort bliver præsenteret for, men alligevel ikke helt kan glemme. Alligevel havner vi på tre stjerner, fordi den ikke helt formår at sætte de store følelser i gang, og fordi den ikke bidrager med noget nyt.
SF/Fox.
