Skriv en kommentar
Kan man blive mere ensom, uden venner og så parkeringsvagt i dagtimerne. Christopher ”Chris” Hawley (Chris Sharp), vandrer hjemad, en ensom dag efter fyraften, men et mørkt stykke papir under foden.
En invitation til et halloween party, som er omdøbt Murder Party, sikkert for at inspirere gæsterne. Og det foregår denne dags aften.
På de bedste gør-det-selv manér, får Chris flikket en ridderdragt sammen, ud af en gammel papkasse og en rulle gaffa tape. Gennem byen i dette kostume, og et græskarbrød med rosiner under armen.
Et øde industriområde, danner ramme om festen, der skal foregå i en mørk fabrikshal. Chris kommer for tidligt, og til sin undren ligger der både økser, presenning, motorsav med mere på gulvet.
Han bliver modtaget af diverse uklædte, Lexy (Stacy Rock) er udklædt som Darryl Hannah i Blade Runner, Paul (Paul Goldblatt) som distingveret 1800 tals vampyr. Bill (William Lacey) som et hybrid mellem en baseball spiller og et syretrippet bud på en rød fluesvamp.
Ingen tvivl om at Chris er kommet lidt for tidligt. Han er havnet i en gruppe kunststuderende, der tørster efter et stipendium, og vil bruge ham som nøgle til det forjættede og anerkendende land. Macon (Macon Blair), klædt ud som varulv, prøver at hugge parkeringsvagten ned bagfra med en økse, men det mislykkes. Chris bliver dog hurtigt bundet til en stol, og er nu tilskuer til sin egen uforudsigelige død. Alle kæmper de om deres egne idéer om hvordan han kan komme af dage.
Den unge pige Sky (Skei Saulnier) bliver dog det første offer, da hun uforvarent kommer til at spise af græskarbrødet, og bliver utilpas af de IKKE økologiske rosiner. Svimmel og allergisk falder hun ned på et stykke metal, der graver sig ind i hendes hoved!
Manden med stipendierne og galleriejeren, Alexander (Alex Barnett), hans halv dingo halv schæfer hund og en gusten ordknap mand ved navn Zycho (Bill Tangradi). Stemningen intensiveres yderligere, da alle studerende nu skal yder deres bedste for at komme i betragtning. Og deres følelser for Chris er nu formindsket yderligere, hvis det da er muligt, efter at han teoretisk set har slået Sky ihjel med sit græskarbrød!
Bag produktionsselskabet, det ganske ukendte The Lab Of Madness, gemmer der sig en stor flok filmentusiaster, der gennem deres glade amatørdage, helt tilbage i 1980´erne har hyllet horror/splatter genren, og som både har medvirket som skuespiller, stået bag kameraet, produceret og instrueret. Et samarbejde der bl.a. uddybes i filmens ganske underholdende ekstra materiale. Rollerne på settet virker heller ikke helt defineret, hvilket kun kan vanskeliggøre processen. Det er også en af filmens svagheder, at den kører lidt i forskellige retninger, med en lidt for gakkede komik, Chris der skøjter forvildet rundt under sine flugtforsøg, i kontrast til de store højfilosofiske spørgsmål i livet da gruppen skyder sig selv med sandhedsserum. Men filmens egentlig budskab går vel på hvor defininen på kunst skal tækkes?
Det er ikke det store skuespil, men den er ganske godt filmet, og sjov/ absurd undervejs. Givet også på disse grundlag at den blev tildelt publikums prisen på Slamdance Festival 2007, og har modtaget andre priser på ukendte filmfestivaller.
Manuskriptet er ikke særligt struktureret, den for alt for hurtigt vidst sine hensigter, hovedpersonen bliver alt for tidligt lagt i lænker uden at filmen drager fordel af dette. Entusiasme er der i litervis, og kan anbefales til splatterfans.
Ekstra materialet fortæller igen om denne gruppes intensioner. En hel 30 minutters lang dokumentar om deres fællesskab i The Lab Of Madness. Ind imellem er der klip fra deres første forsøg med genren. Ganske underholdende. 4 stjerner til ekstra materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
