Der er noget nostalgisk over 3D-papbriller. For mange år siden fulgte der sådan et par med et Anders And blad og vi sad alle og stirrede på skærmen og ventede på at disse fantastiske effekter skulle få tvheltene til at stå midt i stuen. Ud over at give ondt i øjnene og at de var en del sjovere at løbe rundt med på end at se tv med, så gav brillerne ikke den store effekt. En film som Avatar har dog i den grad vist hvilket enormt potentiale der er i 3D-effekter, og nu hvor teknologien har indhentet intentionen, så kan nogle film være en oplevelse ud over det sædvanlige i 3D.
My Bloody Valentine er en remake af horrorklassikeren af samme navn fra 1981. Patrick Lussier, der tidligere har lavet nogle absolut horrible (ikke på den gode måde forstås) film, som eksempelvis White Noise 2 og The Eye står bag filmen, og han har en del mere held med sit projekt denne gang.
En mineulykke efterlader den eneste overlevende i koma. Et år senere fester en gruppe unge i selv samme mine, den overlevende fra ulykken, Harry Warden, vågner fra sit koma, tager minearbejdsdragt på og slår 22 festende mennesker ihjel med sin hakke inden han selv bliver dræbt. 4 overlever massakren, en af dem Tom vender tilbage til byen ti år senere. Samtidig vender morderen tilbage, og det ser ud som om han jagter dem, der undslap ham sidst. Kan Harry Warden virkelig være opstået fra de døde, eller har de lokale ret, når de retter mistanken mod Tom?
Som horrorfilm er My Bloody Valentine en ganske udmærket film. Fortællingen har det klassiske hævnmotiv og en morder, der er både mystisk og skræmmende. Manuskriptet er ganske velskrevet og visuelt er det en rigtig flot film.
Med dvd’en følger der både en 2D og en 3D version og fire styk briller, så man kan få lidt 3D i stuen. Filmen fungerer fint i ”normal” udgave, og spørgsmålet er egentlig om 3D udgaven tilfører filmen noget ekstra. Først og fremmest skal det siges der kræves en tvskærm af de større såfremt man skal have det mindste ekstra ud af filmen. De medfølgende briller giver en mild hovedpine og gør skærmen lilla, men man får dog noget der tilnærmelsesvis kunne ligne 3D ud af det. Som det er nu, fungerer 3D ganske enkelt bedst i biografen.
Samlet set er My Bloody Valentine højst en middelmådig horrorfilm, der dogligger i den gode ende. At film nu er begyndt i større grad at udkomme i 3D på dvd og blu-ray viser i hvilken retning filmmediet er ved at bevæge sig, og det er kun positivt, at noget ellers så fastlåst i vores bevidsthed som oplevelsen af en film kan ændres fundementalt.
Scanbox.