Den tyske instruktør, Doris Dörrie, er den eneste kvindelige filminstruktør i hjemlandet der har lavet film i over 20 år. Udover spillefilm har Dörrie lavet dokumentarfilm og operaproduktioner. Den nærgående fortælle-stil og portræt af hovedpersonerne som gør sig gældende i dokumentar-film er ligeledes et karaktertræk i ”Når Kirsebærtræerne Blomstrer”. Instruktøren går tæt på og fortæller om et ægtepar der efter et livslangt ægteskab opdager ting de ikke var klar over. Og så er det måske for sent?
Rudi (Elmar Wepper) er ved at være godt oppe i årene og har mistet lysten til at springe sine rutine-prægede rammer. Han bor med sin kone, Trudi (Hannelore Elsner), der har levet sit liv ved at gøre livet tilfredstillende for alle omkring sig men blot har glemt sig selv. Da Trudi en dag får beskeden om at Rudi er dødeligt syg. Hun beslutter sig derfor at tage Rudi med på en rejse rundt til deres børn og børnebørn. Trudi dør helt uventet undervejs og Rudi må tage nogle ting op til overvejelse. Han indser der er mange ting han ikke vidste om sin kone, bl.a. at hendes største ønske om at rejse til Japan og blive Butohdanser blev tilsidestillet til fordel for ham. Rudi pakker derfor sine og Trudis ting og rejser til Japan.
Elmar Wepper, der spiller Rudi, var nomineret til European Film Award sidste år for sin præstation og jo længere man kommer ind i filmen jo mere forstår man hvorfor. Intet i hans skuespil er påtaget, karikeret eller uægte.
Instruktør, Doris Dörrie, formår at sætte seeren ind i et nærgående portræt af et ægtepars forhold samt de to personers karakter hver især. Selvom handlingen kan virke patetisk og sentimental forekommer der ikke scener hvor tæerne krummes sammen. For det hele virker meget ægte og uden for meget påtaget melankoli drages man langsomt ind i handlingen.
Det er nemt at fornemme kemien og fortiden i familien uden at det pensles alt for meget ud. Fortællingen er dejlig ligetil og prydes af smukke, stemningsfulde billeder. Filmen er et fascinerende indblik i Japan og uden at dvæle for meget i manipulerede billeder viser filmen et smukt landskab der sætter sine spor.
”Når Kirsebærblomsterne Blomstrer” er en ganske fin historie, der fanger sit publikum uden brug af action eller nervepirrende spænding. Det er ganske enkelt en smuk film.