Skriv en kommentar
Festlige toner indenfor en mexicansk folkemusikgenre fornøjer og glæder, lige indtil sangteksterne åbenbarer sig i underteksterne på skærmen oversat fra det spanske. Sproget, der for os kolde nordboere normalt fremkalder romantiske associationer til sol, siesta og livsglæde, hylder i stedet AK47’eren, 9 millimeteren, døden de skydevåben forårsager og de voldelige mænd der affyrer våbnene, i en ny mexicansk musik-trend.
Narco Cultura kaldes den kultur, der har vokset sig op omkring de indflydelsesrige narko-karteller i Mexico. For mange ses disse hårde mænd af vold som helte. Mexicos egen fortolkning af Robin Hoods dyder tilpasset en moderne verden. I kølvandet på den stigende beundring for narkobaronernes autonome livsstil, har musikstilen narcocorrido vundet popularitet og styrke i Mexico. Hverdagens blodsudgydelser omdannes af disse musikere til ørehængende dansemusik. Er det en harmløs musikalsk trend eller farlig glorificering af nogle af verdens absolut farligste forbrydere?
Narko-kultur: fest og mord i ubegribelig cocktail
Narco Cultura er en interessant dokumentarfilm, der sætter lys på narcocorrido kulturen, som eksisterer langs med en uhyggelig og støt stigende mordrate i Mexico. Vi kommer både med på turnébussen hos Edgar Quintero, en af de populære ’narko-sangere’ samt med på patrulje hos den stilfærdige CSI-agent Richie Soto, når han rydder op i grænsebyen Juarez’ blodtilsølede gader. I 2010 blev der noteret 3.622 mord i den mexicanske by, der agerer centrum for narkokrigens hærgen. Noget af en kontrast til den amerikanske by El Paso, lokaliseret lige på den anden side af grænselandets hegn, hvor blot 5 mord blev registreret samme år. De voldsomme sangtekster prædiker langt fra nogen overdrivelse, men blot grum realitet forklædt som festlig lejlighedssang.
Det vekslende fokus mellem sangeren, der lever og ånder narcocorrido, og politimanden, hvis arbejde er en daglig konfrontation med konsekvenserne deraf, giver et godt helhedsbillede af den forstyrrende paradoks, som gennemsyrer denne helt særlige narko-kultur. Letsindighed og fest lever i bedste velgående sammen med afskårede lemmer, afpresning og rædsel. Et gruopvækkende scenarie som nødvendigvis må skildres ærligt, hvilket også er tilfældet i Narco Cultura. Det er stærke og ubehagelige billeder man udsættes for og som kløgtigt akkompagneres af den smagløst frydefulde musik.
Barsk, frustrerende og vigtig dokumentarfilm
I Narco Cultura får man et vigtigt indblik i et lille, tilsyneladende harmløst element, ved den narkokrig som huserer i Mexico. Dokumentaren viser hvordan den festlige musikkultur forstærker narkobaronernes mainstream-appel, og ruster billedet af dem som værende forkæmpere for fattiges ve og vel, og herigennem en slags helte efter en noget ejendommelig definition.
Den vidtrækkende korruption der infiltrerer politi og politikere under samme sag nævnes også i dokumentaren, men her savnes der en lidt mere kritisk tilgang til hvilken stor betydning netop dette aspekt har i opretholdelsen af narko-kartellernes hersken.
Narco Cultura er et barskt og frustrerende bekendtskab, men et vigtigt og oplysende et af slagsen.
