Skriv en kommentar
”Nat på Museet” baserer sin grundlæggende idé fra en børnebog, og det kan mærkes i denne temmelig forudsigelige og let forglemmelige komedie fra instruktøren Shawn Levy som tidligere har stået bag film som ”Big Fat Liar”, Steve Martin-komedien "Cheaper by The Dozen" og rædslen, remaken af ”The Pink Panther”.
Den simple historie er at taberen og dagdrømmeren Larry Daley (Ben Stiller), efter utallige mislykkede forsøg på at komme med den helt store opfindelse, nu må indse at han skal have et rigtigt job og droppe sin drømme om store bedrifter, hvis han vil bevare samkvem og kontakt med sin skilsmissesøn. Han tager derfor et arbejde som nattevagt på New Yorks Naturhistoriske Museum. Her møder han først den søde rundviser og arkæolog Rebecca (Carla Gugino, ”Sin City”, ”Spy Kids”), og uheldigvis også museets hysse direktør Mr McPhee, spillet af en Ricky Gervais (”The Office”), der desværre slet ikke fungerer her. Han sættes ind i sagerne af de tre vagter, hvis job han skal overtage, og som fortæller ham, at han skal huske at læse instruktionshæftet til jobbet. De spilles af de tre veteraner Dick van Dyke, Bill Cobbs og en veloplagt 86-årig Mickey Rooney.
Da han møder på sin nattevagt har han glemt alt om instruktionshæftet, og han indser til sin store overraskelse at museets figurer (inklusiv museets Tyrannosaurus Rex skelet!) vækkes til live når det bliver nat, og så går det vilde hyr ellers med at holde dem indendøre og ikke mindst med at få dem til at enes. Men en Teddy Roosevelt figur i en veloplagt Robin Williams' skikkelse er dog behjælpelig, når alt fra afrikanske næsehorne og løver over Attilas bestialske hunner-krigere til hidsige miniature figurer går amok på den stakkels nattevagt og på hinanden.
Filmen er spækket med utallige visuelle, og de er generelt godt udført uden at være prangende og anmasende , hvilket er glædeligt i en Hollywood produktion. I filmens kontekst, tror vi simpelthen på det, når han angribes af en løve, eller når han skiftevis får og giver lussinger til en legesyg og genstridig abekat. Sidstnævnte er iøvrigt en fantastisk sjov scene, der er et glimrende eksempel på Ben Stillers uomtvivtligt store komiske talent.
”Nat på Museet” er først og sidst en film, der i sin form kører direkte efter den traditionelle Hollywood skabelon, plus den obligatorisk indlagte romance. Alt sammen noget man har set før og ikke mindst ser alt for tit. Glædevis indebærer romancen dog ikke en tête-a-tête mellem vores hovedperson og hans ekskone, for dermed at bringe kernefamilien til den skilsmisseramte søn. Det ville have været for meget benzin på den politisk korrekte flamme. Desuden skærer sentimentaliteten imellem far og søn til tider gevaldigt i øjne og ører, men til trods for det, følte jeg mig alligevel ganske godt underholdt filmen igennem.
Filmen indeholder bidder, der er afsindigt lårklaskende morsomme, hvilket primært skyldes den komiske timing fra Ben Stiller (der dog svigter i den følelsesfulde afdeling) og ikke mindst fra de smågeniale herrer, Steve Coogan og Owen Wilson, som henholdsvis krigsgal romersk centurion og, ja, krigsgal cowboy. Måske ligger der ligefrem en kritisk tanke gemt i denne komedie, idet filmen via sin hovedperson påstår, at både Rimerriget og Amerika var/er store ledere, men også temmelig krigsgale...!
”Nat på Museet” er indimellem så sjov, at man næsten tilgiver den for også at være afsindig forudsigelig, og at man har glemt den i samme øjeblik, man har forladt biografsalen – men også kun næsten.
