Skriv en kommentar
Earl Montgomery(Martin Lawrance) og Hank Rafferty(Steve Zahn) udgør det umage par, der på grund af omstændighederne må arbejde sammen om at stoppe en gruppe farlige smuglere. I filmens start bliver den sorte Earl ved sin bil antastet af den hvide betjent Hank, der vil høre om Earl nu også er bilens ejer. Der opstår et skænderi mellem de to, hvilket bliver optaget af en amatørfotograf, og en bi lander på Earls ansigt. Earl er allergisk overfor bier og Hank prøver at slå bien væk fra sig selv og Earl, men på kameraet ser det ud som om at Hank banker løs på Earl. På grund af biens stik svulmer Earls ansigt op og det ser ud til at Earl har fået en masse slag til hovedet. Hank bliver derefter fyret og smidt i fængsel. I stedet for at korrigere historien, da han bliver spurgt, beslutter Earl, der er sur på Hank for at have antastet ham ved sin bil, at opretholde anklagen mod Hank.
I bedste fald kan man kalde filmens amerikanske instruktørs karriere for ujævn. Han har instrueret episoder i serier som NYPD Blue(1993), Chicago Hope(1994) og Ally McBeal(1997). Af film er han bedst kendt for komedierne Happy Gilmore(1996), som var acceptabel, Big Daddy(1999) og Saving Silverman(2001), som i Europa hed Evil Woman. Efter denne seers mening, redder han dog skindet på næsen, da han også har instrueret verdens sjoveste film!! Omtalte film hedder Brain Donors(1992) og hedder i Danmark Advokater På Overtid. Det er uforståeligt, at denne næsten umulig sjove film er så ukendt herhjemme og ALLE opfordres til at se den hurtigst muligt.
National Security mangler en sammenhængende historie og et sympatisk holdepunkt. Earl kritiserer alt og alle for at være racistiske, mens han selv er imod ægteskaber mellem sorte og hvide, og Hank er kedelig og uinteressant. Der en intet i denne film, der appellerer til publikum og man mister hurtigt interessen. Historien er tyvstjålet fra alle de andre buddy-film og det tager ikke ét minut at regne det hele ud. Af og til går filmen og historien i stå så vores venner kan te sig, og så lige pludselig ud af det blå kommer der et brud i sagen, for vi skal jo videre. Det er selvfølgelig også meningen, at det hele skal være et tour-de-force-show med de herrer Lawrance og Zahn i spidsen, men man bliver bare irriteret på Lawrance og træt af at se på Zahn. Det virker næsten som to forskellige film hvor de spiller hovedrollen i hver sin. Lawrance fyrer en masse lort af, der var halvsjovt for 5-10 år siden, og Zahn spiller som om han var debutant og på piller. Udover Earls usympatiske falske anklage om politivold, så forstår man næsten godt at Hank har lyst til at banke Earl af og til. Dialogen virker utilsigtet usjov og af og til usympatisk. Der er alt for mange bemærkninger om racediskrimination og det er f.eks. helt uforståeligt hvorfor Earl siger, at han er imod ægteskaber mellem hvide mænd og sorte kvinder, da han ser at Hanks kæreste er sort. Burde han da ikke sige: ”hovsa, jeg tog vist fejl af dig”?
Denne dumme film bør undgås og er ikke engang guf for fans af Lawrance og Zahn. Man må håbe, at instruktøren Dennis Dugan kan gøre det lidt bedre med Jumanji 2, som han er ved at lave. Det var måske bare et lykketræf, at han i 1992 lavede verdens sjoveste film Brain Donors(Advokater På Overtid.) Filmen National Security får 2 stjerner ud af 6.
