Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Martin Lawrence (Bad Boys I og II, Big Moma’s House) er, som den håbefulde politiaspirant Earl, frontfiguren i denne historie om drømme, venskab, tilfældige møder og beviset for, at man ikke skal skue hunden på hårene - hverken i filmen eller på ens forventninger til filmen.
Det hele begynder, hvor Steve Zahn (Riding in Cars With Boys, Stuart Little 2) i rollen som Hank stadig er politimand og Earl stadig går på politi akademiet. Hank er den pligtopfyldende politimand der kan jobbets rutiner og udfører dem med stilrent. Ulykkelig vis bliver hans makker skudt under et indbrud, og Hank går helt ned over hændelsen. I bedste western stil ønsker han at finde morderen og tage hævn, og så er kimen lagt til hans del af historien.
Earl er flabet, gennemfører ikke træningsøvelserne som han skal, og så går han enormt meget op i at være sort og være stolt af det. Naturligvis holder han ikke længe på politiskolen, og møder Hank i en akavet situation (skal ses).
Det korte af det lange er, at Earl med sin sorte stolthed får buret Hank inde i 6 måneder for at være blevet stukket af en bi under en anholdelse (under påskud af at det var en trænet nazi bi!?), og derfra går Hanks liv ned ad bakke for fuld skrue. Det går hverken værre eller bedre, end at de to ender med at blive ansat i samme firma, National Security, og derigennem møder de hinanden igen. Det hele sker pludselig under Hanks søgen efter sin makkers morder, og Earls forsømmende adfærd som nattevagt på et lager. Der bryder de samme mennesker ind som skød Hanks makker, og så går jagten ellers på kryds og tværs for at få retfærdigheden frem (både mellem de to og for Hanks makkers morder).
I en film som umiddelbart burde opfattes som en action komedie er der forbavsende få punch lines, og dem der er, kommer med så meget vat i sig, at det er svært at trække på smilebåndet over dem. Som action film er National security ikke noget særligt, og får ikke pulsen op over hvilestadie på noget tidspunkt. Bevares, der er et par fine biljagter deri, men ikke noget der ikke er set mange gange før.
Skuespillerne er alle garvede folk, desværre for filmen nok bare mest indenfor thrillers og krimi, så det med humor kommer ikke rigtig til sin ret. Personligt har jeg svært ved at placere Colm Feore (badguy i Stephen Kings ”Storm of the Century”, Chicago, Sum of All Fears) i en komedie. Det samme gælder Bill Duke (Payback, Predator), og ingen af dem leverer nogen trækninger til smilebåndet.
Flere gange er det som om filmen bygger op til, at nu bliver det sjovt, men så går pusten af joken lige så hurtigt som den kom. Der kan ikke siges ret meget rosende om filmen, og instruktøren Dennis Dugan der blandt andet har instrueret ”Happy Gilmore” og ”Big Daddy” (begge film med Adam Sandler) burde ellers være velbevandret i komedier. Men National Security skulle åbenbart ikke være som de andre.
Så selve filmen er altså ikke noget at skrive hjem om. Men hvad så med ekstra features? Svaret er her lige så nedslående som ved filmen, for det der er vedlagt er noget sparsomt. Et enkelt fraklip (hvor Martin Lawrence digter lidt på et 4 min langt stykke af filmen), en kort og intetsigende sekvens fra optagelserne (10 sekunder ca.) og en alternativ slutning. Det er hvad der er at arbejde med. Jeg må lige tilføje, at ideen med en ekstra slutning tiltaler mig, og det gør da også at de ekstra features holder skansen – mest for ideen.
Jeg er hård, det ved jeg, men der kan altså ikke slippes mere end to stjerner for National Security, hvilket måske er en anelse præget af, at filmen ikke levede op til mine forventninger. Martin Lawrence burde kunne performe bedre!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures
