Skriv en kommentar
11-årigede Janet Hodgson ser tv, mens hun er alene hjemme. Pludselig begynder tv’et at zappe over på andre kanaler. Janet rækker ud efter fjernbetjeningen, men nogen eller noget har taget den. Hun ser sig omkring i stuen, men der er ingen, kun en tom, gammel lænestol i hjørnet, og her er fjernbetjeningen på mystisk vis havnet. Idet Janet slukker fjernsynet, ser hun i skærmen refleksionen af en gammel mand i lænestolen. Hun vender sig om, men da er manden væk - nu står han nemlig bag hendes ryg.
Nattens dæmoner 2 er angiveligt baseret på virkelige hændelser, og handler om de overnaturlige, rædselsvækkende begivenheder Hodgson-familien oplevede i 1977-1978. Filmen følger Peggy Hodgson (Frances O’Connor) og hendes fire børn, der bor i et gammelt hus i det nordlige London, hvor de bliver hjemsøgt af ondartede, dæmoniske kræfter.
Som i forgængeren Nattens dæmoner fra 2013, bliver dæmonjægerparret Ed Warren (Patrick Wilson) og Lorraine Warren (Vera Farmiga) tilkaldt for at efterforske de paranormale aktiviteter.
Nattens dæmoner 2 påstår at være taget direkte ud af Ed og Lorraine Warrens sande sagsarkiver fra deres karriere som dæmonologer. Filmens påståede autenticitet skal nok tages med et gran salt, men lad det være op til den enkelte.
Dæmoner eller fup?
Som i klassikeren Eksorcisten (1973) centrerer filmen sig om en ung, præ-pubertær pige, Janet Hodgson, som mangler en faderskikkelse i sit liv. Hr. Hodgson er nemlig skredet fra familien og dukker ikke op i løbet af handlingen. Dette leder mig derfor til følgende spørgsmål, som undrende nok aldrig bliver taget op i filmen: Er de angiveligt paranormale aktiviteter i virkeligheden en ung piges desperate forsøg på at påkalde sig sin bortløbne fars opmærksomhed? Eller er hjemsøgelsen snarere et hysteri, som familien har pisket op for at få opmærksomhed, og som naboerne og medierne derefter har lappet i sig? Og hvorfor - hvorfor! - bliver familier, der hjemsøges, altid boende i deres huse? Da der er tale om en fiktionaliseret hollywood-gyser og ikke en dokumentar om den virkelige Hodgson-familie, skal man ikke regne med at disse spørgsmål bliver undersøgt nærmere, og det kommer sandsynligvis heller ikke til at påvirke, hvad der ellers er en underholdende gyser.
Effektive jumpscares
Filmen er blevet instrueret af James Wan, som også stod bag forgængeren Nattens dæmoner (2013), samt Saw (2004) og Insidious-filmene (2010+13+15)
Nattens dæmoner (2013) blev ved sin premiere en kæmpe succes og indtjente hele 319.000.000 amerikanske dollars, hvilket gør den til den næst mest indtjenende gyser nogensinde kun overgået af Eksorcisten (1973). Derfor er forventningerne tårnhøje til opfølgeren, og forventningerne bliver også indfriet. Nattens dæmoner 2 er mindst lige så nervepirrende og spændingsmættet som den første film, hvis man ellers kan se bort fra den ofte klunkede dialog mellem dæmonjægerparret, Ed og Lorraine Warren (Patrick Wilson, Vera Farmiga).
Filmen er fuld af klassiske gyser-elementer, som vi kender fra genren: mystiske bankelyde, besatte børn, møbler og legetøj der bevæger sig af sig selv - alle elementer som vi har set før, men som James Wan har skruet sammen i en effektiv gyser, der fra starten holder en fast i et jerngreb og først giver slip ved rulleteksterne. I løbet af filmens 131 minutter bliver seeren udsat for det ene jumpscare efter det andet, og selv den vante gyserfan kommer nok til at hoppe lidt i biografsædet.
