Jeg skal være den første til at hæve hånden og sige at jeg elsker små og eksperimenterende film fra alle verdens afkroge. Smalle budgetter giver ofte en nødvendig selvbeherskelse hos en ivrig up and coming instruktør, som på den måde undgår at drukne sin film i CGI eller hyrer for store Hollywoodnavne, som stjæler opmærksomheden fra selve filmen. Omvendt kan det lave budget også få en mindre film til at fremstå som decideret amatøragtig. Derfor er det faktisk moderat ironisk at det netop er en special-effects ekspert, Izzy Traub, der har lavet denne misguidede actionthriller, som på næsten alle måder ligner en hjemmevideo.
Adam LeBlanc er en berygtet chef for et multinationalt narkodistribueringsfirma. Han lever et sødt liv omgivet af uendelige tilbud for søde piger, der er vilde med ham, rigeligt med penge på kontoen, loyale venner og et stort hus i L.A. Og når ja, så forelsker han sig også i Hayley, en professionel fotograf. Men da han en dag tilintetgøre en forretningsaftale med en Hong-Kong-baseret partner-in-crime begynder tingene at gå i en helt forkert retning.
Filmen er nærmest indhyllet i karakterstereotyper og glatte genreklichéer, som her virker ekstra uudholdelige fordi filmen er så banalt skruet sammen. Måden vi bliver præstenteret for handlingen på er konfus og virker ikke særlig gennemtænkt. Dertil skal der også siges at selve plottet virker alt for tyndt til at kunne bære en film – som i øvrigt kun varer 76 minutter. Jeg er ikke i tvivl om at denne film sagtens kunne have begået sig relativt succesfuldt på internettet – hvis den var gratis. De fleste skuespillere virker i øvrigt som amatørskuespillere, i hvert fald leverer de deres dialoger utroligt akavede og på en underlig unaturlig facon. Eneste plus i min bog – og dertil den enkelte stjerne – er at belysningen og farverne ser lækre ud i det meste af filmen.