Der var engang NCIS var min yndlingsserie. En tidligere kollage introducerede mig for serien og jeg var tosset med det. De smukke agenter, de smarte bemærkninger og så Abby, goth retsmediciner/DNA/computernørd, som hurtigt blev min yndling i serien. Hun er superintelligent, har sin egen stil og finder altid de oplysninger, man skal bruge til at løse en sag. De andre? Der er Gibbs (Mark Harmon), som er chefen, ofte slår sine ansatte i baghovedet, hvis de siger noget forkert, bygger et skib i sin kælder – noget han for øvrigt har været i gang med gennem alle sæsoner. Han mistede sin kone og datter i et attentat og man ser ofte flashbacks og referencer til det serien igennem.
Der er McGee, også kaldet ”probie”, selvom han ikke er så ny mere. Han er uddannet på MIT og er et computergeni. DiNozzo, som er den flotte fyr, som charmerer sig ind hos alle, undtagen Ziva David selvfølgelig. Hun er en smukke eksotiske israelener, tidligere Mossad-agent, men nu arbejder hun for NCIS. Dette lille team udgør NCIS og kun Ziva er kommet til siden seriens begyndelse i 2003. Det er på en måde dejligt, at man ser de samme figurer, men serien mangler karakterudvikling. Selvom man har fulgt den i mange år, ved man faktisk ikke ret meget om de enkelte karakterer. Jeg vil gerne vide noget om deres privatliv, men man får kun småbidder her og der, som ikke er nok til virkelig at engagere seeren.
Denne serie var god, da den startede. Nu er den blevet for ensformig og den handler om mord på flådepersonale. Det er spændende at se, hvordan man opklarer en sag, men den slags er blevet for ensformigt og langsommeligt. I dag forventer man mere fra en serie. Man har HBO og Netflix, som viser meget mere interessante serier, med karakterudvikling, mystik, veludviklede plots og avanceret og intelligent humor. Alle de her ting, synes jeg, NCIS mangler. Vi har set det før og jeg har bare flere krav til serier i dag.
SAMME STRUKTUR HELE VEJEN
Bevares, det er da dejligt med en struktur, man kender i forvejen. Men som sagt bliver det for kedeligt. Det er en serie, som man kan se, hvis den er på tv, men aldrig en, der bliver valgt som årets serie.
I denne sæson bliver serien lidt politisk. De tager en afstikker til Afghanistan og hjælper kvinder, som er udstødt af deres familier og bliver truet på livet i deres herberg. Det er da spændende nok, men da Gibbs pludselig åbner døren og stiller sig udenfor døren, mens fem afghanere peger deres geværer på ham, uden at der sker ham noget, virker det så hamrende urealistisk. Hvorfor skulle de ikke bare pløkke ham ned?
Den serie, der engang var den bedste i verden er det langt fra stadigvæk. Måske er det bare mig. Måske har jeg bevæget mig videre, eller også står serien stille. Den er i hvert fald ikke noget for mig mere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount