Skriv en kommentar
Skruppelløs forbryder eller lovløs helt kæmpende imod uretfærdighed? Siden Ned Kelly i 1880 blev henrettet i en alder af blot 25 år, er han blevet et kæmpe kulturikon i Australien. Talrige bøger, digte, skuespil og film har således gennem årene fortalt historien om den unge revolvermand og hans bande. Som oftest med Ned Kelly mere som den lovløse helt end som den skruppelløse forbryder.
Den australske instruktør Gregor Jordan, som i 2001 lavede den underholdende Buffalo Soldiers, forsøger i Ned Kelly heller ikke ligefrem at skjule, hvor filmens sympati ligger. Godt nok er Heath Ledgers Ned Kelly ingen frygtløs helt – snarere tværtimod; en betynget antihelt, som tvunget af omstændighederne ender på flugt som politimorder.
Som søn af en irsk straffefange, sendt til den britiske straffekoloni Australien, er politiet konstant efter den unge Ned Kelly (Heath Ledger) og hans familie. Han er end ikke til stede, da en politibetjent kommer galt af sted i familiens hjem, men anklages alligevel for at have skudt betjenten. Sammen med sin bror og vennen Joe Byrne (Orlando Bloom) flygter Ned fra det jagtende politi, og ender tynget af dårlig samvittighed med at skyde flere politibetjente. Da den garvede politiinspektør Francis Hare (Geoffrey Rush) bliver hentet til Australien fra Sydafrika for at lede jagten på Kelly-banden, har Ned Kelly den hidtil højeste dusør på sit hoved.
Ned Kelly er i såvel stemning som i billedestil dystert grå og meget alvorlig; modsat hvad man måske kunne forvente – eller frygte – med det publikum de herrer Heath Ledger og Orlando Bloom først og fremmest appellerer til. Den alvorstunge stemning er konsekvent og filmens største styrke. Handlingen går til gengæld mere eller mindre i stå efter små tre kvarter. Mens filmens første del, hvor vi oplever Ned Kelly og hans familie hårdt ramt af politiets uretfærdighed, måske i et historisk lys er for enøjet, er det her Ned Kelly fungerer bedst filmisk. Gregor Jordan får gjort Ned Kelly vedkommende, men taber herefter filmen i en handlingsmæssig uorden af begreber som tillid, frihed, retfærdighed og forræderi, der kun sporadisk formår at underholde. Alt sammen hen imod det endelige opgør med politiet, som vi ved kommer.
Heath Ledger har før vist prøver på et talent der bestemt er værd at tage alvorligt, først og fremmest som Mel Gibsons søn i The Patriot og i en mindre rolle som søn af Billy Bob Thornton i Monster’s Ball. I Ned Kelly får han følelsesmæssigt lov til at spille sig helt ud, og er god og ikke mindst effektiv i titelrollen. Orlando Bloom er ret anonym som bedstevennen Joe Byrne, ligesom hverken Geoffrey Rush eller Naomi Watts har fået meget plads at boltre sig på i manuskriptet, som henholdsvis politiinspektøren Francis Hare og Ned Kellys store kærlighed, Julia.
Ærgerligt at Gregor Jordan ikke kan holde filmen på samme niveau hele vejen igennem. Så havde Ned Kelly helt bestemt været et syn værd. Som den står nu, er filmen kun halvgod og ret hurtig glemt.
EKSTRAMATERIALE:
En ret interessant film om Ned Kellys rolle i australsk kultur, hvor vi blandt andet kan se rocksanger Mick Jagger spille Ned Kelly i 1970, er det eneste nævneværdige ved DVD’ens ekstramateriale. Et par andre punkter fylder menuen ud, men hverken billeder af den rigtige Kelly-bande, tegninger af filmens personer eller en plakatkampagne, hvor man kan vælge om Ledger, Bloom, Watts eller Rush skal pryde plakaten, skaber den store begejstring. To ekstramateriale-stjerner, udelukkende for den lille dokumentariske islæt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
